9.-12. januar 2019

Obertauern, Østrig

Hotel Marietta, Ringstraße 8, 5562 Obertauern, Østrig

Netværksskitur 2019

Så er det tid til at sætte kryds i kalenderen og melde sig til Byggesocietetet Trekantområdets netværksskitur:
 
Turen går til Obertauern i Østrig, som kun ligger 90 km fra lufthavnen i Salzburg – 1½ times kørsel.
 
Obertauern er blandt Østrigs højest beliggende skisportsbyer og byder på en god snestatistik og mulighed for skiløb fra november til maj.
Højeste skiløb findes i 2300 meters højde og det laveste i 1600 meters højde. Så meget af skiløbet finder sted over trægrænsen og byder derfor på rå pister med fantastisk udsigt. Obertauern byder på i alt 100 km afvekslende skiløb for både begyndere og øvede.
 
Vi skal bo på det 4 stjernede Hotel Marietta, der ligger kun 100 meter fra pisten og 400 meter fra skiliften. På hotellet er der wellnessafdeling med swimmingpool, jacuzzi, dampbad, udendørssaunaer.
 
Vi flyver fra Billund, med afrejse onsdag eftermiddag og hjemrejse fra Salzburg lørdag aften.
 
Opholdet er inkl. halvpension. Værelserne er alle dobbeltværelser.
OBS! Rejseforsikring er ikke inkluderet, det skal hver enkelt deltager selv sørge for.
 
NB: Vi har igen i år reserveret 20 pladser, som bliver fordelt efter ”først til mølle princippet” – så skynd dig at melde dig til – seneste tilmelding er 1. oktober 2018.
 
  • Fly fra Billund kl. 17.50 til Salzburg, ankomst kl. 19.50. Derefter ca. 1½ timers transfer til Obertauern. Der må medtages 1 stk. bagage á 15 kg + 5 kg håndbagage.
  • Hjemrejse lørdag den 12. januar 2018. Ankomst Billund ca. kl. 23.00
  • Pris kr. 6.600,- (ophold, inkl. ½ pension og drikkevarer til aftensmaden, fly inkl. transfer og 3 dages liftkort)
  • Tillæg for at medbringe egne ski er kr. 399. Det skal oplyses ved tilmeldingen.
  • Leje af skiudstyr: Dette arrangeres af den enkelte deltager på stedet. Rejsearrangør: Nortlander.
  • Ved tilmelding betales depositum for turen på kr. 1.500, til Byggesocietet Trekantområdets konto: reg.nr. 3193 konto: 453 618 9386

Sidste dag for tilmelding er overskredet. Kontakt venligst arrangøren
Cookies policy