-
LE 34
LE34
LE34 er til stede lokalt, nationalt og globalt. Til lands, til vands og i luften. Det gør os indsigtsfulde i lokale forhold og deres relation til de globale. Det gør os stabile, agile og giver os overblik. Og det sikrer, vi altid er lige i nærheden af vores kunder uanset opgavens størrelse og geografi.
Intelligent totalrådgivning
LE34’s kompetencer og områder er struktureret, så vi kan levere præcis den totalrådgivning, vores kunder efterspørger. Fra planlægning og byudvikling til ekspropriation og tinglysning. Fra afsætning og udstykning til monitorering og laserscanning. Og fra volumenberegninger og databehandling til augmented reality og as-built dokumentation. Vores specialister dækker det hele. På landjorden, til vands og fra luften.
Kort udrykningstid
Med 25 kontorer strategisk placeret i Norden og mindst 100 målehold i felten hver dag, er vi altid højst en time væk fra enhver opgave. Vores lokale tilstedeværelse er vigtig for vores kunder og derfor vigtig for os. Når vi kender de lokale forhold, kan vi tage højde for alle parametre og interessenter i vores rådgivning og det skaber værdi for vores kunder.
Faglig styrke
For at sikre faglig udvikling og høj ekspertise inden for vores kompetenceområder, har vi organiseret LE34 i en række faglige områder med ansvarlige forretningschefer og faste erfamøder. Hvert område går på tværs af vores geografiske kontorer og derfor tilbyder vi hinanden faglig sparring på et højt niveau, uanset hvor i landet vi befinder os.
Styring af spidsbelastning
Vi har sat ressourcestyring i system, så vi altid ved, hvem vi kan trække på, hvor og hvornår. På den måde kan vi altid garantere vores kunder, at deres opgaver bliver løst rettidigt – uanset belastningen på det enkelte kontor, er der altid en ledig ressource på nabokontoret.
ISO certificering
LE34 er som det første landinspektørfirma i Danmark ISO 9001:2015 certificeret. Det betyder, at vores arbejde altid lever op til de højeste kvalitets- og dokumentationskrav. Kvalitetssikring og risikostyring giver os nogle helt grundlæggende ledelsesværktøjer i håndteringen af vores projekter, så vores procedurer er ens på tværs af landet og opgaver kan overdrages enkelt og sømløst. Det giver vores kunder leveringssikkerhed, tryghed og rettidighed.
-
Kontaktperson
-
Lars Vognsen Christensen
Landinspektør , LE34