DEN DANSKE BYGGE- OG EJENDOMSBRANCHE PÅ MIPIM 2022
Efter to års aflysninger samler MIPIM igen den internationale ejendomsbranche i Cannes den 15.-18. marts 2022.
Dette års MIPIM kommer højst sandsynligt til at bære præg af to års pandemi, men ikke desto mindre, så ser vi frem til igen at samle branchen og til at møde kendte og nye samarbejdspartnere i uformelle rammer på MIPIM.
En fælles dansk stand
Den danske stand vil igen i år danne ramme for den danske bygge- og ejendomsbranche på verdens største ejendomsmesse. Property and Investment Denmark / Byggesocietetets fornemmeste opgave med standen er at sælge Danmark som et godt land at investere i. Standen skal være et fælles udstillingsvindue, hvor vi præsenterer og sælger danske løsninger og kompetencer - både som projektudviklere, arkitekter, ingeniører, start-ups osv.
Som noget nyt inviterer vi til en international konference i Palais des Festivals - Global Danish Solutions - hvor vi sætter fokus på dansk viden og danske løsninger indenfor den grønne omstilling. Konferencen er et samarbejde mellem fire store danske foreninger.
Vi glæder os til at byde velkommen til fire dage med fokus på vidensdeling, inspiration, socialt og fagligt netværk. Se oversigten over alle arrangementer her:
TAK til alle vores sponsorer, som har bidraget til, at vi igen i år har en dansk stand på MIPIM.