20.-21. marts 2020
Radisson Blu Scandinavia Hotel
Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus C
Konference om parodontitis og komorbiditet 2020
COVID-19: Tandlægeforeningen aflyser Konference om parodontitis og komorbiditet
Tandlægeforeningen aflyser Konference om parodontitis og komorbiditet den 20.-21. marts og udskyder dens afholdelse på ubestemt tid. Dette sker efter grundige overvejelser og dialog med myndigheder, foredragsholdere og samarbejdspartnere.
For at begrænse spredning af coronavirus/COVID-19 anbefaler myndighederne for nuværende, at arrangementer med over 1.000 deltagere aflyses, og for arrangementer med under 1.000 deltagere opfordres arrangøren til at vurdere smitterisikoen for det konkrete arrangement.
Deltagerantallet på Konference om parodontitis og komorbiditet overstiger ikke 1.000, men beslutningen om aflysning er truffet, dels af hensyn til risiko for smittespredning blandt sundhedsfagligt personale, og dels fordi en væsentlig del af vores foredragsholderne fra bl.a. lægebranchen har fået forbud mod at deltage i møder og konferencer fra deres arbejdsgivere.
Så snart vi har en ny dato på plads for afholdelse af Konference om parodontitis og komorbiditet vil dette blive meldt ud. Som situationen er nu, kan vi ikke sige noget med sikkerhed, men det bliver tidligst en gang i efteråret.
Tandlægeforeningen inviterer i samarbejde med faglig koordinator, Palle Holmstrup, til konference om parodontitis og komorbiditet. Over to dage vil sammenhænge mellem inflammatoriske sygdomme blive belyst i et fagligt såvel som et samfundsmæssigt perspektiv. Programmet fredag formiddag vil indeholde en politisk diskussion om bedre sammenhæng i sundhedssystemet, som er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen og inviterede politikere, myndigheder og foreninger. Resten af fredagen samt hele lørdagen er programsat med faglige indlæg, hvor alle kan deltage.
Program
9:00 - 9:30
MORGENKAFFE
9:40 - 10:05
Hvad er parodontitis, hvem lider af sygdommen (ulighed i sygdom), og hvilke konsekvenser har den?
Indlægget vil i lægmandssprog kort forklare, hvad parodontitis er, hvordan sygdommen er udbredt i befolkningen, og betydningen af sygdommen for det generelle helbred.
10:05 - 10:25
Betydning af inflammation i mundhulen for andre inflammatoriske sygdomme
Parodontitis er en bakterielt udløst kronisk inflammatorisk sygdom i tændernes støttevæv, som ledsages af lavgraderet (’low-grade’) systemisk inflammation (LGI). LGI udgør også en central patogenetisk faktor ved andre kroniske inflammatoriske sygdomme, fx reumatoid artritis og psoriasis, samt ved de store folkesygdomme som fx aterosklerose, type 2 diabetes, cancer og neurodegenerative lidelser. Dette fællesskab af inflammatoriske mekanismer kan bidrage til at LGI-associerede sygdomme ofte optræder samtidig hos det enkelte individ. Således ses der hos patienter med parodontitis en øget risiko for andre LGI-relaterede sygdomme, ligesom forværring eller behandling af parodontitis kan have tilsvarende negative eller positive effekter på den ledsagende LGI-betingede komorbiditet. Optimal behandling af disse hyppigt forekommende patienter med parodontitis-komorbiditet kræver derfor et tæt samarbejde mellem tandlæger og læger. Med disse slagpunkter præsenteres der en oversigt over den aktuelle viden om samspillet mellem parodontitis og andre inflammatoriske lidelser.
10:25 - 10:45
Diabetes og parodontitis i dag - hvad bør vi gøre?
Sundhed og sygdom i mund og tænder har afgørende betydning for sundhed og sygdom i resten af kroppen. Det er der stigende internationalt fokus på. Men i Danmark er sygdom i tænder stadig et stedbarn i sundhedsvæsenet.
Personer med diabetes har øget forekomst af tand- og mundsygdomme. Tilsvarende har personer med tand- og mundsygdomme øget risiko for at udvikle diabetes, eller at få forværret deres sygdom.
I foredraget vil sammenhængen mellem diabetes og tand- og mundsygdomme blive gennemgået og der vil blive givet eksempler på, hvilke tiltag der kan igangsættes for at afhjælpe problemet.
Personer med diabetes har øget forekomst af tand- og mundsygdomme. Tilsvarende har personer med tand- og mundsygdomme øget risiko for at udvikle diabetes, eller at få forværret deres sygdom.
I foredraget vil sammenhængen mellem diabetes og tand- og mundsygdomme blive gennemgået og der vil blive givet eksempler på, hvilke tiltag der kan igangsættes for at afhjælpe problemet.
10:45 - 11:15
KAFFEPAUSE
11:15 - 12:30
Den isolerede mund. Kan vi gøre det bedre i et sundheds- og økonomisk perspektiv?
Fælles debat med politiske aktører, Tandlægeforeningen og evt. patientforeninger
12:30 - 13:30
FROKOST
13:30 - 14:00
Mikrobiotaen ved parodontitis
Tændernes emalje er den eneste overflade i den menneskelige krop, som ikke konstant udskiftes. Med det moderne menneskes livsstil koloniseres tændernes overflade derfor ofte med mange bakterier, som er metabolisk aktive. Hvis antallet af bakterier begrænses ved hjælp af effektiv mundhygiejne er hovedparten gram-positive kokker og stave. Hvis mundhygiejnen er utilstrækkelig, bliver tændernes mikrobiota langt mere kompleks med en betydelig andel af gram-negative, anaerobe stave og spirokæter. En del af de bakterier, der kommer til at dominere, har evnen til at inducere inflammation i gingiva og kan via immunsystemet sætte gang i nedbrydningen af tændernes støttevæv og dermed parodontitis. Denne proces øges ved tobaksrygning eller ved et kompromitteret immunforsvar. De pocher, som derved opstår, kombineret med den stadige tilstrømning af inflammationsvæske og dermed proteiner, fremmer en yderligere dominans af anaerobe, gram-negative stave, hvoraf flere har evnen til at interferere med aktiviteter i den lokale immunbeskyttelse. Mens disse orale bakterier sjældent giver anledning til egentlige infektionssygdomme uden for mundhulen, har de evnen til at skabe kronisk inflammation, som på flere måder kan påvirke både den generelle og den orale sundhed. Kronisk parodontitis er således ikke en klassisk infektionssygdom, som smitter fra patient til patient, men er forårsaget af en ubalance (dysbiose) i den orale mikrobiota, som vi alle er koloniseret med.
14:00 - 14:30
Hvad kan opnås ved salivascreening?
Saliva er en biologisk væske, som er afgørende for opretholdelse af oral sundhed. Derudover indeholder saliva en række substanser, som har potentialet til at fungere som biomarkører for identifikation af orale og systemiske sygdomme på prækliniske stadier. I dette foredrag vil fokus være på bakteriesammensætningen i saliva samt indhold af inflammatoriske markører ved screening for parodontitis.
14:30 - 15:00
Hvad finder vi i blodet hos parodontitis patienter?
Inflammation i tændernes støttevæv kan over tid medføre destruktion af samme, og samtidig muliggøre overførsel af bakterier fra tandkødslommerne til kredsløbet.
Dette foredrag gennemgår bakteriernes vej fra mundhulen til kredsløbet samt interaktionerne undervejs mellem blodets celler og mundhulens bakterier, ikke kun i mundhulen, men også i kredsløbet. Gennem belysning af disse interaktioner, vil foredraget give et direkte indblik i de mekanismer, som bidrager til, at parodontitis også kan øge risikoen for udvikling af sygdomme udenfor mundhulen.
Dette foredrag gennemgår bakteriernes vej fra mundhulen til kredsløbet samt interaktionerne undervejs mellem blodets celler og mundhulens bakterier, ikke kun i mundhulen, men også i kredsløbet. Gennem belysning af disse interaktioner, vil foredraget give et direkte indblik i de mekanismer, som bidrager til, at parodontitis også kan øge risikoen for udvikling af sygdomme udenfor mundhulen.
15:00 - 15:30
KAFFEPAUSE
15:30 - 16:00
Er parodontitispatienter egnede som bloddonorer?
Generelt er sikkerheden i forbindelse med blodtransfusion meget høj og risikoen for at få en infektion via blodet således yderst lav. Dette skyldes blandt andet, at alt blod screenes for hiv og leverbetændelse type B og C. Derudover skal alle bloddonorer ved hvert besøg i blodbanken udfylde og underskrive et spørgeskema, hvor de besvarer en række spørgsmål om deres helbred. Et spørgsmål omhandler tandlægebesøg, og donor skal svare bekræftende på at føle sig fuldstændig rask. Parodontitis opfattes ikke i den generelle befolkning som en sygdomstilstand, derfor svarer de fleste donorer formentlig ja til at føle sig fuldstændig raske uanset tandstatus.
Der udføres ikke systematisk screening af alt doneret blod for bakterier. Derfor opfanges risikoen for, at en donor har bakterier i blodet primært via spørgeskemaet og det obligatoriske donorinterview. Til gengæld formodes det, at infektion udløst som følge af transfusion med bakterielt kontaminerede blodprodukter er underrapporteret. Det er mere velkendt, at patienter i forbindelse med hospitalsindlæggelse har risiko for infektioner som følge af eksempelvis operative indgreb og respiratorbehandling.
Gældende lovgivning giver mulighed for at fungere som bloddonor indtil man fylder 70 år. Samtidig er det kendt, at hyppigheden af parodontitis stiger med alderen. Således har omtrent hver anden voksen over 50 år en vis grad af parodontitis. Et pilotstudium fra 2015 viste, at man med en følsom dyrkningsmetode kunne påvise bakterier i mere end halvdelen af blodkomponenter fra donorer over 50 år. Donorerne var ikke undersøgt for parodontitis, men resultatet har givet grund til overvejelser om, hvorvidt parodontitis hos donorer øger risikoen for at overføre bakteriel smitte.
Der udføres ikke systematisk screening af alt doneret blod for bakterier. Derfor opfanges risikoen for, at en donor har bakterier i blodet primært via spørgeskemaet og det obligatoriske donorinterview. Til gengæld formodes det, at infektion udløst som følge af transfusion med bakterielt kontaminerede blodprodukter er underrapporteret. Det er mere velkendt, at patienter i forbindelse med hospitalsindlæggelse har risiko for infektioner som følge af eksempelvis operative indgreb og respiratorbehandling.
Gældende lovgivning giver mulighed for at fungere som bloddonor indtil man fylder 70 år. Samtidig er det kendt, at hyppigheden af parodontitis stiger med alderen. Således har omtrent hver anden voksen over 50 år en vis grad af parodontitis. Et pilotstudium fra 2015 viste, at man med en følsom dyrkningsmetode kunne påvise bakterier i mere end halvdelen af blodkomponenter fra donorer over 50 år. Donorerne var ikke undersøgt for parodontitis, men resultatet har givet grund til overvejelser om, hvorvidt parodontitis hos donorer øger risikoen for at overføre bakteriel smitte.
16:00 - 16:30
Generelt om grundlaget for komorbiditet ved parodontitis (mekanismer og confounding)
Increasing interest in the oral-systemic link has provided us with a number of studies indicating an independent association between periodontitis and a number of systemic diseases (including diabetes, cardio-vascular diseases, rheumatoid arthritis etc). However, the cause-effect mechanisms still lack evidence. All these diseases seem to have a common pathway involving inflammatory reactions allowing for an association between different diseases. This presentation will discuss what is yet known and what is currently more wishful dreams regarding the oral-systemic link.
16:30 - 17:00
Komorbiditet ved andre orale sygdomme/tilstande
Nogle sygdomme og tilstande i mundhulen kan manifesteres i andre væv og organer i kroppen, ligeledes kan nogle systemiske sygdomme manifesteres i mundhulen. Indlægget vil komme med eksempler, hvor kendskab hos klinikere er af betydning ift. rettidig diagnostik, forebyggelse og behandling.
17:00 - 17:15
Afrunding
MODERATORER
| Fredag formiddag | Palle Holmstrup Professor, dr.odont.  |
Susanne Kleist Formand for tandlægeforeningen  |
|
| Fredag eftermiddag | Claus H. Nielsen Professor, ph.d., cand. med.et scient.  |
Palle Holmstrup Professor, dr.odont  |
|
| Lørdag | Palle Holmstrup Professor, dr.odont  |
Peter Riis Hansen Professor, overlæge, dr.med., ph.d.  |