Klimakvarteret på Østerbro

3. maj kl. 14.30

Kom med og oplev Klimakvarteret - Københavns første klimatilpassede bydel.

Klimakvarteret er et samarbejde mellem Københavns Kommune og en række forskellige samarbejdspartnere, der er sat i værk for at være en del af fremtidens klimasikring, der skal optage store mængder regnskyl og forebygge vandskader i kvarteret. 
I Klimakvarteret udvikles prototyperne på de metoder og den ekspertise, der skal i brug, når resten af København – over de næste 20 år – udfordres af klimaet.

Udover at være en del af svaret på byens klimaudfordringer, har ambitionerne også været at gøre kvarteret på Østerbro til et grønt og blomstrende byrum. 
Her er naturen med til at sætte dagsordenen i området og bringer naturen ind som en del af den praktiske og funktionelle løsning, som kvarteret løfter på vegne af hele byen. 


Bo Christiansen fra Scaledenmark giver os en rundsvisning i det grønne kvarter.
På turen skal vi opleve Østergro, en urban og økologisk tagterasse der med sin egen jord og urtehave, forsyner restauranten med råvarer og i den grad bringer naturen ind i det pulserende byliv.

Derudover skal vi se 
Fremtidens gårdhave på Askøgade og Tåsinge Plads, der som en grøn oase både formår at være mødested for kvarteret beboere og samtidig opsamle store mænger regnvand, samt Sankt Kjelds Plads, kvarterets grønne hjerte. 

Vi slutter af med sandwich og netværk på Hahnemanns Køkken, det økologiske og bæredygtige madhus på Sankt Kjelds Plads. Ildsjælen bag er Trine Hahnemann, der brænder for bæredygtighed og madhuset er båret af ambitionen om Co2 nedbringelse, økologi og energibesparelser.

 

Praktisk information: 
Dato og tidspunkt: 3. maj kl. 14.30 - 18.30 
Mødested: Æbeløgade 4, 2100 København Ø, på gaden 
Pris for medlemmer: 450 kr. ex. moms
Pris for ikke-medlemmer: 550 kr. ex. moms

Tilmeldingen er bindende og deltagergebyret refunderes ikke. Det er dog muligt at sende en kollega i stedet, hvis man bliver forhindret i at deltage. 
Ved spørgsmål til arrangementet, kan Pernille fra sekretariatet kontaktes på mail
pb@byggesoc.dk 


                                   

Sidste dag for tilmelding er overskredet. Kontakt venligst arrangøren

Find vej

Gro Spiseri

Æbeløgade 4, 2100 København Ø

Cookies policy