Hvordan kommer vi videre med MDR, forordningen for medicinsk udstyr, i kommunerne og i samarbejde med branchens leverandører? Kom til seminar på Health & Rehab og bliv klogere på emnet.
Forordningen for medicinsk udstyr, MDR, er gældende for både kommuner og leverandører, der håndterer medicinsk udstyr, som f.eks. hjælpemidler. MDR gælder både for fabrikanter, importører og distributører, dvs. blandt andet kommunale hjælpemiddelcentre og depoter og regionale institutioner.
På seminaret orienteres om, og diskuteres – bl.a. med spørgsmål fra salen, det nyeste ift. MDR og om hvordan MDR i praksis skal håndteres i kommunerne og i samarbejde med branchens leverandører. Vi kommer ind på emner som roller, krav, registrering, renovering og istandsættelser, levetid, EUDAMED og UDI.
Det er den 25. maj klokken 10.00-11.00, Eventområde C4, Hal C4.