Deltag i CareNets Temadag om de g(l)emte ressourcer der kan findes i brugen af velfærdsteknologi
Posted: 30. mar. 2023
Hvordan giver vi de varme hænder og store hjerter mere plads, når vi inddrager teknologien i et udfordret sundhedssystem? Det tema kan du blive klogere på, på CareNets temadag på Health & Rehab.
I dagens sundhedsvæsen er tiden sparsom og de opgaver, der kan løses af teknologi og teknologiunderstøttelse, skal inviteres inden for på aftagerfeltet og bydes velkommen i langt højere grad end de bliver i dag.
På temadagen vil du blive præsenteret for en bred vifte af teknologi, der kan hjælpe med at løse forskellige udfordringer - og en debat der stiller spørgsmål ved, om det kan betale sig at bruge dem - eller om vi har råd til at lade være.
Temadagen afholdes i Bella Center Copenhagen, sammen med messen, den 24. maj klokken 9.00 - 13.00.