Health & Rehab Site Visit blev afholdt med spænding og højt humør
Posted: 14. mar. 2023
Mandag d. 6. marts afholdt vi Health & Rehab Site Visit i Bella Center, hvor 60 deltagere fra 40 virksomheder fik information og ny og vigtig viden med hjem, til brug for deres deltagelse på Health & Rehab 2023.
Der var stærkt fremmøde på årets Site Visit, og stemningen var god. På dette års Site Visit blev der orienteret om News-Zonen, seminarpakker, eksponeringsmuligheder, messens nye hjemmeside og ind- og udrykningstider samt parkering ved Bella Center. Eventbuizz, der er vores nye samarbejdspartner, orienterede om Event App og Lead App, om sammenhængen mellem Udstillerportalen og Lead app’en, og om, hvordan man som udstiller udnytter systemet bedst muligt.
Efter et godt Site Visit ser vi endnu mere frem til et brag af en messe, når vi om lidt mere end 2 måneder åbner dørene til Bella Center Copenhagen - denne gang med hallerne fulde af spændende stande, scener med højaktuelle debatter og oplæg og meget andet.