• Lars Langerhuus

    AniCura Aarhus Dyrehospital‬‬‬‬

    • Godkendt som specialist i kirurgiske sygdomme hos familiedyr i DK.
    • Master-titel i kirurgi (Master in companion animal clinical science - surgery).
    • Uddannet dyrlæge 2002.
    På AniCura Aarhus Dyrehospital arbejder Lars udelukkende med patienter med kirurgiske sygdomme. Især megen tid går med ortopædi. Desuden arbejder han med patienter, der lider af sygdomme i nervesystemet, herunder diskusprolaps.
    Lars har siden 2009 været i gang med løbende efteruddannelse indenfor kirurgi. Dette kombineret med mange konferencer og udenlandsophold ved universiteter og kirurgiske centre, er nu resulteret i godkendelse som specialdyrlæge. Han var (sammen med en kirurg fra Københavns Universitet) den første til at opnå godkendelse som specialist i kirurgi i Danmark.
     

    Speakers til følgende sessioner
    • 14:10 - 14:50 Albueledsdysplasi. Foredragssponsor Elanco

      Albueledsdysplasi er en potentielt invaliderende sygdom. De første symptomer ses hos den unge hund og diagnosen kan være vanskelig, da røntgenforandringerne er sparsomme. Men hvis man ved, hvad man skal se efter, kan de tidlige tegn oftest spottes på røntgen. Der vil blive vist en del røntgenbilleder og givet fif til diagnosticering. Der findes forskellige former for albueledsdysplasi og disse vil blive gennemgået inklusiv behandling og prognose, men hovedvægten vil være på den langt hyppigst forekommende “medial coronoid disease” / skjult albueledsdysplasi.

      15:10 - 15:50 Diskusprolaps. Foredragssponsor Elanco

      Diskusprolaps er relativt hyppigt forekommende hos hunde. I foredraget gennemgås, hvordan diagnosen stilles og hvilke behandlingsmuligheder, der findes samt prognosen for de forskellige grader af diskusprolaps.  Der bliver især lagt vægt på hvilke, der skal behandles hurtigt, hvilke kan vente og hvilke kan man behandle konservativt. Der er stor forskel på cervikale og thorakolumbale diskusprolapser, hvilket også bliver gennemgået.

      16:00 - 16:40 Patellaluksationer. Foredragssponsor Elanco

      Patellaluksationer ses hos både katte og hunde af alle racer, men hyppigst hos de små hunde. Nogle bør man anbefale kirurgisk behandling og andre ingen behandling. Kriterierne for de forskellige grader og fif til diagnosticering gennemgås, inklusiv de frusterende gadedrengehop, der kan ses hos helt normale små hunde,  men som kan være svære at skelne klinisk fra patellaluksationer. Hvilke operationsteknikker, der anbefales til de forskellige grader samt kirurgiske fif gennemgås også.

Cookies policy