-
Jens Kjærulf Ruhnau
Specialdyrlæge i Odontologi, TandDyreklinikkenUDDANNELSE
Veterinærmedicin på Københavns Universitet 1995
Diplomate i European Veterinary Dental College 2004
Specialdyrlæge i odontologi 2005
SPECIALER
Odontologi og oral kirurgi
Jens Ruhnau er en af Europas førende eksperter i tandbehandling af dyr og en af ganske få dyrlæger i Danmark, der er uddannet europæisk specialist i tandbehandling på dyr (Diplomate EVDC).
Jens har en baggrund som helt almindelig dyrlæge og har en bred erfaring fra større dyrehospitaler i Danmark og Sverige. Siden 1999 har han dog udelukkende arbejdet med tandbehandling og oral kirurgi på smådyr, og i 2007 åbnede han TandDyreklinikken sammen med Lene. Missionen var og er at formidle viden om forebyggelse og behandling af tandlidelser til kæledyrsejere – og helst på en måde, der er let at forstå og tage med hjem og benytte sig af i hverdagen.
Jens holder ofte til i operationen, hvor han tager sig af klinikkens mere specialiserede operationer som tumorkirurgi, brækkede kæber, rodbehandling, kroner mv.
Udover sit daglige virke som specialdyrlæge på klinikken, bruger Jens en hel del tid som faglig formidler – både ved at skrive artikler til forskningstidsskrifter i ind- og udland og som underviser og forelæser på kurser og kongresser i hele verden.
Jens har har været medlem af den europæiske tanddyrlægeforening (EVDS) siden 1996 og har siddet i bestyrelsen i en årrække, ligesom han i mere end 10 år har siddet i bestyrelsen for de europæiske tanddyrlægers specialistforening (EVDC).
Jens har et ønske om, at dyrlæger og veterinærsygeplejersker generelt bliver opkvalificeret inden for tandområdet. Derfor åbnede han i 2019 sammen med Lene TandDyreklinikken Education Center, hvor han i dag deler ud af sin viden og erfaring til kurser og efteruddannelse for dyrlæger og veterinærsygeplejersker.Speakers til følgende sessioner-
09:50 - 10:30 VSP og tandbehandling - hvor er vi i dag? (Foredragssponsor: ScanVet)
-