• Henrik Elvang Jensen

    Professor, dr.med.vet., Dipl. ECVP, KU SUND, Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab

    Henrik er faggruppeleder for Veterinær Patologi på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Henrik har især udført forskning indenfor infektionssygdomme og inflammatoriske reaktioner hos kvæg, svin og forsøgsdyr. Udfører regelmæssigt sektioner og efterfølgende histopatologiske undersøgelser primært på huspattedyr. Er ansvarlig for undervisningen af veterinærstuderende indenfor almen og speciel patologi og medvirker i udstrakt grad ved undervisningen i biomedicin, kødkontrol og forensisk patologi. Deltager regelmæssigt i en del internationale komiteer ol. som f.eks. eksaminationskomiteen ved The European College for Veterinary Pathologists, komitemedlem for certificering af patologispecialister i Forensic Veterinary Pathology, ECVP, Kødkontrolekspert ved European Food Safety Authority (EFSA), Parma, Italien.

    Speaker til følgende sessioner
    • 16:00 - 16:40 Udvalgte anmeldepligtige sygdomme – patologi for kødkontrollen og veterinærenhederne
      Ved anmeldepligtige husdyrsygdomme forstås sygdomme, som skal anmeldes til Fødevarestyrelsen. Læsioner ved et udvalg af disse sygdomme som f.eks. tuberkulose, svinepest og visse vesikulære og erosive sygdomme vil blive belyst i forhold til især differentialdiagnostiske overvejelser.
       
Cookies policy