• Berit Aakjær Sørensen

    Dyrlæge, Aalborg Dyrehospital A/S

    DVM, CertOnc

    Berit Aakjær Sørensen er uddannet dyrlæge fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i 1989.
    Siden 1995 har hun været tilknyttet Aalborg Dyrehospital, hvor hun i 2004 blev medejer.
    I 2007 afsluttede hun en 3-årig postgraduate certificering i onkologi og er godkendt til at kunne udføre kemoterapi. I forbindelse med ovenstående har hun været externship på Cornell University og Colorado State University.
    Lige pt. er hun ved at færdiggøre sin specialisering i veterinær onkologi
    Berit har desuden speciel kundskab indenfor onkologisk cytologi, intern medicin og bløddels- og rekonstruktionskirurgi hos familiedyr.
    Berit er medlem af europæisk selskab for veterinær onkologi (ESVONC) og Europæisk selskab for intern
    medicin (ECVIM). Hun sidder i bestyrelsen i SVO (dansk selskab for veterinær onkologi).

    Sammen med de andre certificerede onkologer i SVO, har hun etableret hjemmesiden hundkatcancer.dk og har som underviser afholdt efteruddannelseskurser, webinarer og podcast for dyrlæger og veterinærsygeplejersker.

    Speaker til følgende sessioner
    • 09:00 - 09:30 Cancerpatienter i smådyrspraksis - kemoterapi eller euthanasi?
      Kræft er den hyppigste sygdomsrelaterede dødsårsag hos vores familiedyr. Dyreejerne har i dag ofte et stærkt følelsesmæssigt bånd til deres kæledyr. Dette betyder, at ekstra tid med dyrene betyder meget. Samtidig er dyreejerne velinformerede og ønsker i stigende grad samme behandling af deres dyr, som der udføres humant. Ny viden giver nye terapeutiske muligheder.
      Vi kan i dag give livsforlængende behandling af kræft, men:  Vil vi det? - og bør vi det?
      Min holdning til dette spørgsmål belyses gennem de erfaringer, jeg som dyrlæge certificeret i onkologi gennem flere år har gjort mig både i forhold til det fagligt mulige og de etiske problemstillinger, der ligger i at tilbyde kræftbehandling til vores familiedyr. Euthanasi er i mine øjne altid et fair valg ved et uhelbredelig sygt dyr. Omvendt ser jeg en nødvendighed i at kikke på de argumenter, vi som dyrlæger bruger, når vi taler med dyreejerne og både bevidst og ubevidst påvirker dem i deres valg af behandling eller ej.
      11:30 - 12:00 Paneldebat om etik og aflivning
Cookies policy