• Master of Companion Animal Clinical Science

    Master i Familiedyrsvidenskab 

    Master i Familiedyrsvidenskab programmet er et universitetsbaseret efteruddannelsesprogram målrettet dyrlæger med minimum 2 års fokuseret erfaring fra familiedyrspraksis.

    Københavns Universitet udbyder Masteruddannelser inden for følgende specialiseringer; Intern Medicin, Kirurgi, Onkologi, Neurologi, Kardiologi, Dermatologi, Odontologi og Oftalmologi. 

    Masterprogrammet er et deltidsstudie løbende over 3 eller 4 år og svarer til et års fuldtidsstudie (60 ECTS). Programmet er akkrediteret af ACE Denmark og VetCEE, og en del af kursusmodulerne er samtidig godkendt af den svenske og norske dyrlægeforening (SVS og DNVF).

    Programmet udgøres af 4 obligatoriske moduler, hvor du som studerende får en opdateret viden i veterinær metodologi, parakliniske færdigheder og klinisk beslutningstagen indenfor intern medicin og relaterede specialer, samt kirurgi. Disse 4 moduler godkendes af DDD som Fagdyrlægeuddannelsen.

    Efter de obligatoriske moduler vælges specialisering, der består af 3 moduler og et masterprojekt. Herefter opnås titlen Master of Companion Animal Clinical Science i det valgte speciale.

    Kom forbi vores stand og få en snak om mulighederne for et efteruddannelsesforløb, samt deltage i vores konkurrence.

    Kontakt information:
    www.cacs.ku.dk
    Annemarie T Kristensen, Study Director. Tlf. 23812422
    master@sund.ku.dk

    Documents

  • Master of Companion Animal Clinical Science.pdf

    Download

    2.1 MB 26.09.2021

Cookies policy