• Christian Kolthoff

    Dyrlæge, praQtice aps

    Christian Kolthoff er dyrlæge, klinikejer og forretningsudvikler med både tung teoretisk ballast og masser af erfaring fra praksis. Han har en Executive MBA og en master i organisationspsykologi – og har desuden efteruddannet sig inden for forretningsudvikling (Stanford University), facilitering og neurolinguistisk programmering.
    Han er medejer af syv dyreklinikker og -hospitaler – blandt andet Randers Dyrehospital, der i 2024 blev kåret som Årets Klinik for sit arbejde med onboarding og udvikling af unge dyrlæger.
    Christian står også bag Vetfællesskabet, et netværk med 45 privatejede klinikker i Danmark, og Vetfokus, et lignende fællesskab i Norge.
    I 2023 var han med til at starte Kollegahjælpen, som støtter dyrlæger, veterinærsygeplejersker og elever i svære livssituationer. Samme år tog han initiativ til en arbejdsglædecertificering for danske dyrehospitaler og turnerede 10 steder i Danmark med en gratis arbejdsglædeworkshop, der tiltrak mere end 650 deltagere. Bl.a. for dette arbejde blev han af Faggruppe Familiedyr indstillet til FECAVA’s pris som årets europæiske dyrlæge.
    Som udviklingskonsulent har Christian arbejdet med arbejdsglæde, ledelse og forretningsudvikling på over 70 klinikker – og han underviser jævnligt på universiteter, workshops og kongresser rundt omkring i Europa.

    • 09:50 - 10:30 Trivsel, arbejdsglæde og det gode liv i praksis

      December 2019 skyder DA en omfattende undersøgelse af trivsel og arbejdsglæde i dyrlægepraksis i gang. En væsentlig aktør i udarbejdelsen er Christian Kolthoff, der gennem mange år har arbejdet med ”det gode liv i praksis”. Christian vil i dette indlæg komme ind på følgende emner:

      • Arbejdsglæde og trivsel – hvad er det egentlig for en størrelse. Hvad siger teorien og hvad mener vi ude i praksis.
      • Arbejdsglæde i et helhedsperspektiv. Hvordan hænger arbejdsglæden sammen med andre discipliner så som valg af forretningsmodel, faglighed, effektivitet, prissætning mv.
      • Erfaringer fra andre brancher. Christian har stået bag en stor undersøgelse i tandlægeverdenen og fortæller om de væsentligste fund, der direkte kan overføres til din hverdag og din praksis.
      • Hvordan kommer vi til at måle og hvordan kan du bruge målingerne til at skabe positive forandringer i din egen klinik – både som medarbejder og som klinikejer?
      • Hvad kan du gøre, når du kommer hjem?
Cookies policy