• Ditte Cecilie Vemming

    Jägersro Hästklinik

    Ditte C. Vemming blev færdig som dyrlæge i 2011 og tog derefter en forskningsbaseret master og et internship på University of Pretoria i Sydafrika. Ditte har arbejdet i privat praksis lige siden i Sverige og Danmark og arbejder nu udelukkende arbejder med haltheder, nedsat præstation og tænder hos Jägersro Hästklinik i Malmö. Ditte videreuddanner sig inden for ISELP og AVPcert Equine Dentistry på Liverpool. 

    • 20:00 - 22:00 Røntgenpanel/Diagnostisk panel
      Røntgenpanelet vil være en åben diskussion af både billeddiagnostisk materiale fra hestepraksis som paneldeltagerne og moderatoren har bidraget med på forhånd. Vi vil diskutere billederne ud fra en case baseret tilgang og diskutere betydning og eventuelt behandling af de pågældende fund.

      Det diagnostiske panel vil fremlægge et antal kasuistikker med baggrund i halthedsdiagnostik, handel og diagnostik af nedsat præstation. Panelet vil i største udstrækning frem for alt bestå af kasuistikker med dagligdags relevans for den hestepraktiserende dyrlæge og som oftest kan diagnosticeres med røntgen og/eller ultralydsundersøgelse. CT, MRI og/eller scintigrafi vil blive inddraget hvor det kan være med til at understrege en pointe. Vi vil forsøge at anvende cases hvor billeddiagnostikken ofte giver anledning til diskussion, hvor der kan være nye måder at anskue billeddiagnostikken på eller hvor de specifikke fund giver anledning til diskussion af tolkning i forbindelse med handel eller vurdering af videre behandling og prognose. Alle kasuistikker vil blive fremlagt med historik og billeder med løbende elektronisk afstemning og diskussion blandt og med tilhørerne.

      Præsentation af panelet:
      Moderator: Casper Lindegaard, Professor (mso), Dyrlæge, PhD, Dipl. ECVS, Institut for Klinisk Veterinærvidenskab / Universitetshospitalet for Store Husdyr, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

      Panelet består ud over moderatoren af:

      Ditte Cecilie Vemming, Dyrlæge, Master of Science, Cert AVP-Dentistry, Jägersro Hästeklinik, Malmö, Sverige
      Ditte er uddannet i Danmark, men har videreuddannet sig intensivt indenfor halthedsdiagnostik og tandproblemer inklusiv gennemførelsen af et Certificate ved University of Liverpool. Ditte har gennemført et internship i Sydafrika (University of Pretoria), og har de seneste år arbejdet i Sverige (Evidensia Stömsholm og Umeå, Mälaren Hästklinik samt Jägersro Hästklinik). Ditte har speciel erfaring med CT af hesten hoved og tænder, og arbejder nu næsten udelukkende med halthedsdiagnostik og tandlidelser.

      Henrik Sten Andersen, Dyrlæge, Hørsholm Hestepraksis, Hørsholm, Danmark
      Henrik har hele sin karriere arbejdet med diagnostik af halthed, nedsat præstation og billeddiagnostik. Henrik har gennemgået intensiv videreuddannelse indenfor kirurgi, halthedsdiagnostik og billeddiagnostik. Med Henrik i spidsen var Hørsholm Hestepraksis de første til at introducere MRI i DK og Henrik har derfor stor ekspertise og erfaring indenfor både almindelig billeddiagnostik og MRI og i særdeleshed i at bedømme sammenhængen mellem almindelige billeddiagnostiske fund og hvad der eventuelt kan findes på MRI.

      Jon Vedding Nielsen, Dyrlæge, Fagdyrlæge i sygdomme vedr. heste, Ansager Hestehospital, Ansager, Danmark
      Jon er uddannet i Danmark og har efterfølgende udført et kirurgisk-ortopædisk internship hos Dr. Svend Erik Kold, Willesly Equine Clinic i England. Jon har siden sit speciale som beskrev ultralydsguidet teknik til injektion af facetled, arbejdet intensivt med billeddiagnostik, halthedsdiagnostik og ortopædisk kirurgi. Jon har ansvaret for MRI på Ansager Hestehospital, han er forsikringsdyrlæge for Agria og har været medlem af Dansk Varmblods Røntgenudvalg og har derfor indgående erfaring med billeddiagnostik i forbindelse med både halthedsudredning, handel og avl.

Cookies policy