-
Michael Lassén
Jeg er født og opvokset i Finland, hvor jeg som barn blev introduceret til mink og minkfoder. Jeg har arbejdserfaring fra mink- og rævefarme, fodercentraler og foderlaboratorier, hvor jeg først fik interesse for forskning i pelsdyrfoder. Jeg tog min grunduddannelse i biologi ved Åbo Akademi i Finland, og efterfølgende min forskeruddannelse på hhv. Statens Husdyrbrugsforsøg, Afdeling for Forsøg med Pelsdyr, hvor jeg arbejdede som videnskabelig medarbejder, og Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, hvor jeg opnåede en Ph.D.-grad i Husdyrernæring i januar 1994.
Jeg har efterfølgende fået stor erfaring indenfor ernæring, foder og foderkvalitet gennem 22 års konsulentarbejde inden for pelsdyrerhvervet i Danmark og det meste af Europa. Jeg tilbyder høj kvalificeret, uafhængig rådgivning inden for områderne: Sammensætning af ernæringsmæssig korrekt foder, vurdering af råvare- og foderkvalitet, udvikling af råvare- og foderkonservering, opbygning af egenkontrolprogrammer og foderlovgivnings spørgsmål.
Efter at have været ansat som foderrådgiver og fagspecialist i foderspørgsmål gennem 22 år hos Kopenhagen Fur, etablerede jeg min egen rådgivningsvirksomhed Lassén Feed Consult ApS i 2017.
I dag rådgiver jeg foderproducenter over hele Europa, Canada, Nordamerika og Rusland.
Lassén Feed Consult er til for dig, der ønsker dialog og størst muligt indblik i processen. Min opfattelse er, at du som kunde fortjener den mest kompetente rådgivning på foderområdet.
-
14:30 - 14:50 Fodring uden diarre
-