Adgangskort
Dit navneskilt er også dit personlige adgangskort til fagkongressen. Det er personligt og skal bæres synligt i løbet af hele Fagkongres 2022.
Er du tilmeldt festen, så husk både navneskilt og appen på din mobil. Disse skal nemlig fremvises ved indgangen. Læs mere under afsnittet om festen.
Wifi
Der er frit trådløst netværk tilgængeligt i hovedbygningen. Du kan vælge mellem to netværk:
- konference
- konference5G
Kodeord til begge er: Velkommen5220
Program
Se det spændende program over alle sessioner
Hent program over alle sessioner (pdf)
Kort over lokaler
Hent kort over lokaler på fagkongressen (pdf)
Information
Har du spørgsmål vedrørende din registrering, seating til festen, appen mv., kan du kontakte OCC’s personale i registreringsområdet. Dette finder du i vandrehal 2 mellem udstillingshal og plenumsal.
I samme område finder du Danske Fysioterapeuters Informationsdisk. Her vil der stå medarbejdere fra sekretariatet klar til at besvare øvrige henvendelser.
Der er ikke tilmelding til de enkelte sessioner
Du behøver ikke at tilmelde dig de forskellige sessioner. Vi har tilstræbt at fordele aktiviteterne, så der forhåbentlig er plads til alle interesserede i lokalerne, men vi kan dog ikke garantere, at der er plads. Derfor er det en god idé at have forberedt et alternativt valg af session.
Find det oplæg der passer til dig - se vores guide
Fagkongressen på din mobil og tablet
Neurologi, pædiatri, fremtidens fysioterapi, måleredskaber eller arbejdsliv? Inspirerende keynotes eller praktiske workshops?
I appen får du et hurtigt overblik over det fulde program, du kan komme i kontakt med de faglige selskaber, chatte med andre deltagere, finde praktiske oplysninger samt kort over standene i udstillingshallen.
Læs om appen, og hvordan du får den på din telefon
Programændringer
Vær opmærksom på, at der kan komme programændringer i løbet af fagkongressen. Eventuelle programændringer vil blive meldt ud via appen.
Bustransport
Hvis du har bestilt bustransport til og fra Odense Congress Center er der følgende afhentningstider:
- Torsdag den 17. 3
08.45 & 09.00 Odense Banegård til Odense Congress Center
kl. 20.30 Odense Congress Center til kongreshoteller - Fredag den 18.3
07.30 & 08.15 Kongreshoteller til Odense Congress Center
kl. 01.00 Odense Congress Center til kongreshoteller - Lørdag den 19.3
08.20 Kongreshoteller til Odense Congress Center
kl. 14.00 Odense Congress Center til Odense Banegård
Opsamlingssted inde i Odense C bliver Dannebrogsgade 5, 5000 Odense C.
Forplejning
Forplejning er inkluderet i deltagergebyret med undtagelse af festmiddagen som skal tilkøbes.
Maden bliver serveret i udstillingshallen (hal C) i pauserne.
Når du første gang logger ind i appen, vil du blive bedt om at udfylde dine kostpræferencer, så køkkenet kan tage hensyn til eventuelle allergener m.m. Log derfor gerne ind i appen i god tid før fagkogressens start.
Get-together
Torsdag aften kl. 18.30-20.30 inviterer Danske Fysioterapeuter til Get-together i hal B. Det er et stående arrangement, hvor der serveres en let buffet.
Get-together er inkluderet i deltagergebyret.
Festmiddag
Fredag aften er der middag og fest i hal B. Vi opfordrer til en dresscode, der gør det muligt at udfolde sig på dansegulvet!
Velkomstdrink serveres udenfor hallen kl. 19.45, hvor dørene også åbnes. Middagen starter kl. 20. Inkluderet i billetten er velkomstdrink og et glas vin til maden. Der er mulighed for at købe yderligere drikkevarer i baren.
Tilmelding til festen skal være sket senest torsdag den 17. marts kl. 16.
Tilmelding sker ved OCC´s registrering i vandrehal 2.
Har du købt billet til festen, vil du blive tildelt plads ved et bord. Bordnummeret vil fremgå af appen under ”Mine registreringer.”
Hvis du ønsker at sidde ved et andet bord, kan du henvende dig til OCC’s registrering i Vandrehal 2, senest fredag den 18. marts kl. 12.
Vi kan dog ikke garantere at kunne imødekomme alle ønsker.
#fagkongres22 på de sociale medier
Benyt dig af hashtagget #fagkongres22, når du skriver om Danske Fysioterapeuters Fagkongres på de sociale medier (Instagram og Twitter).
Derved kan du og andre nemt få et overblik over alle de opslag og glade billeder, der bliver postet i løbet af kongressen.
Bemærk, at opslag med hashtagget #fagkongres22 vil være offentligt tilgængelige, og kan blive vist på Danske Fysioterapeuters medier.
Husk også, at du kan uploade billeder på den sociale væg i appen. Disse billeder kan kun ses for deltagere på fagkongressen.
Billeder med vores tags vil løbende blive vist på skærmene i plenum og på fysio.dk. Hvis du ikke ønsker at dele dine billeder med andre, anbefaler vi derfor, at du gør dine billeder private eller undlader at bruge vores tags.
Udover #fagkongres22 bruger vi følgende tags:
#stoltfys
#viholdermenneskeribevægelse
#danskefysioterapeuter
Er du i tvivl om hvad du skal pakke? Læs vores forslag til survival kit
Særligt for oplægsholdere
Når du ankommer til fagkongressen skal du gå ned i AV-rummet (lokale 5) ved hotelreceptionen med din præsentation.
Sammen med din præsentation skal du også aflevere en samtykkeerklæring vedr. offentliggørelse af din præsentation på fysio.dk. Du har modtaget en e-mail med krav til præsentation og samtykkeerklæring.
AV-teknikerne skal have din præsentation senest to timer før dit oplæg. Hvis du ikke har mulighed for at ankomme til fagkongressen to timer før du skal afholde dit oplæg, kan du sende den til fagkongres@fysio.dk, så videresender vi den til teknikerne.
Det er vigtigt, at du angiver det korrekte filnavn. Skriv venligst dag for session, lokale, dit navn og hvilken slags præsentation:
(ex: tors_jylland_hansen_kort).
Som oplægsholder kan du hente dit navneskilt ved Danske Fysioterapeuters Informationsdisk, der ligger i registreringsområdet. Dette finder du i vandrehal 2 mellem udstillingshal og plenumsal
Præsentationer i app
Alle præsentationer lægges efterfølgende i appen, hvis den enkelte oplægsholder har givet tilladelse til det.