Studiedag - Fagkongres 2022, onsdag den 16. marts

For første gang nogensinde afholder Danske Fysioterapeuter en studiedag udelukkende for dig, der er medlem af foreningen og studerer på en af landets fysioterapeutuddannelser. 

Dagen byder på et hav af inspirerende indlæg, hvor du bl.a. vil blive opdateret på lige præcis dét, du skal vide om smerter i 2022. Det er også her, at du får relevant viden, hvis du går med tanker om at videreuddanne dig, eller blive selvstændig. Hvordan går du fx fra idé til forretning og formår at lave en fysioterapeutisk app, der som BabyTummel er downloadet over 110.000 gange og nu også er på vej ind på det tyske marked. 

Som fysioterapeutstuderende og medlem af Danske Fysioterapeuter er denne dag også en unik mulighed for at blive opdateret på den nyeste viden inden for placebo. Helt ekstraordinært kan du desuden møde verdensmesteren i triatlon, Kristian Høgenhaug, som vil fortælle om, hvordan han er gået fra at være en god triatlet til at blive verdensmester. Du kan desuden møde en af Danmarks yngste specialister i fysioterapi, repræsentanter fra de faglige selskaber og flere konsulenter fra Danske Fysioterapeuter.

Billetprisen for studiedagen er 200 kr. og inkluderer fuld forplejning på dagen.


Se hele programmet og tilmeld dig her 

I løbet af dagen, vil du få rig lejlighed for at netværke med andre studerende, samt mulighed for at besøge Danmarks største og eneste udstilling for fysioterapeutisk trænings- og behandlingsudstyr. Her fremviser virksomheder med relevans for fysioterapeuters arbejdsliv i det private og offentlige regi nemlig deres nyeste redskaber, produkter og services.
Se listen af udstillere her (opdateres løbende).
Cookies policy