ÆNDRINGER I UDBUDSLOVEN

Gå-hjem-møde onsdag den 28. september

Byggesocietetet inviterer til gå-hjem-møde om ændringerne i udbudsloven
 

Onsdag den 28. september, kl 15.00 - ca 17.30
I BLOXHUB (Arena), Bryghuspladsen 8, 1473 København


”Ved vedtagelsen af udbudsloven i 2015 blev det besluttet, at loven skulle evalueres, når loven havde haft effekt i en vis periode. Evalueringen blev igangsat med en offentlig høring på Høringsportalen den 19. december 2018, idet de indkomne høringssvar resulterede i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens evalueringsrapport af maj 2021.”

Regeringen sendte den 4. februar 2022 et forslag til ændring af udbudsloven i høring. Lovforslaget jf. Lovforslag nr. L 199 blev endeligt vedtaget den 9. juni 2022 og trådte i kraft den 1. juli 2022 med virkning for de udbudsforretninger, som offentliggøres fra denne dato. Lovforslaget indeholder en lang række ændringer, som har betydning for offentlige bygherrer, som er ansvarlige for udbudsprocessens lovlige gennemførelse. Et kendskab til ændringerne har desuden relevans for tilbudsgivere til det offentlige samt de tekniske og juridiske rådgivere, som rådgiver både ordregivere og tilbudsgivere under udbudsprocesser.

Vi har inviteret specialist i udbudsret advokat Majse Jarlov, associeret partner hos Pind & Partnere ti at give dig en grundig indføring i lovændringerne og skaber et overblik over konsekvenserne, så du er klar til at implementere de ændrede regler under dit arbejde med udbudsretten. 

Program:

Registrering og networking
Velkomst
Gennemgang af de væsentligste ændringer til udbudsloven
-     Ny proces for vurdering af dokumentation for pålidelighed og oprettelse af enhed for pålidelighedsvurdering (self-cleaning)
-     Krav om øget brug af personer under oplæring
-     Udvidet adgang til at benytte udbudsformen udbud med forhandling
-     Adgang til udvælgelse af tilbud på baggrund af indledende tilbud
-     Udvidelse af udelukkelsesgrunde
-     Ret til udelukkelse under udførelse
-     Ændring af udbudsmateriale samt kontrakt
-     Begrænset adgang til aktindsigt
-     Nye SMV-venlige tiltag som hjemmel til nationalt udbudssystem
Gennemgang af ændringer til tilbudsloven
Gennemgang af ændringer til Lov om Klagenævnet for Udbud
Afsluttende spørgsmål og tak for i dag
Netværk med let snacks og drikkevarer

Sidste dag for tilmelding er overskredet. Kontakt venligst arrangøren

Find Vej

Cookies policy