Event has been expired
Event has been expired

6. marts 2018

 
__________________________________________

ALT ER UDSOLGT - BILLETSALG ER NU LUKKET! 

Tak for interessen - vi er tilbage igen næste år med mere og nyt interessant indhold. Besøg os på WeBoard.dk for mere information om vores mission og kontakt.

OBS! I tilfælde af at du ikke allerede har modtaget en bekræftelsesmail på din registrering er det vigtigt at du kontakter os hurtigst muligt på konference@weboard.dk
__________________________________________

Ønsker du at tage din virksomhed til næste niveau? Så er denne konference noget for dig.

Du bliver inspireret til at tage imod strategisk rådgivning.

Du får viden og konkrete værktøjer til, hvordan man får et Advisory Board til at virke optimalt.

Du får mulighed for at netværke og vil opleve en konference med energi.

Indlæggene vil være krydret med inspiration fra både veletablerede, større organisationer og mindre virksomheder, som har praktisk erfaring med at tage imod rådgivning og anvende Advisory Board.

Konferencen er den tredje i rækken af succesfulde WeBoard konferencer. Formålet er at udbrede kendskabet til Advisory Boards og at kunne tage imod strategisk rådgivning.

UDSOLGT - Kontakt venligst arrangøren
12:30 - 13:15
Registrering og sandwich
13:15 - 13:25
Velkommen v. konferencierne Dupont & Mundelin
13:25 - 13:50
Få dit Advisory Board til at virke

WeBoard har eksisteret i 5 år og hjulpet +40 virksomheder med Advisory Board. WeBoard fortæller om erfaringer, læringer, hvad der får et Advisory Board til at virke, og hvornår man er klar til at få et Advisory Board. Hvordan sammensætter man det og hvordan får man maksimal værdi ud af det. Masser af erfaring og gode tips.

 

13:50 - 14:10
Stabil vækst og internationalisering! - Rasmus Aarup Christiansen, Wild East Travel

Værdien af strategisk rådgivning kender Wild East Travel om nogen - de er unikke indenfor polterabends og festrejser, og er efterhånden markedsledende på et europæisk plan. De sælger rejser men er også selv på en rejse. Hør dem fortælle om hurtig men stabil vækst, hvordan de erobrer nye markeder, samt deres erfaringer med at have et Advisory Board.

14:10 - 14:30
Fra drift til strategisk professionalisering - Rune Michelsen & Maria Gottlieb, WeLoveVideo

WeLoveVideo har drevet videoproduktion siden 2010. Hvordan går man fra drift til at være strategiske professionelle som virksomhedsejere efter etableringsfasen. WeLoveVideo tog rejsen fra drift til professionalisering. Fra enkeltydelser til koncepter - Hør hvordan Weboard har været med til at professionalisere WeLoveVideo og gjort ejerne skarpere på økonomi, forretningsområder og visioner.

14:30 - 15:05
Pause og networking
Mød WeBoard medlemmer og virksomheder, som har erfaring med Advisory Board
15:05 - 15:25
Familieejet virksomhed og om at turde ændre på arven - Jette Egelund, Vipp

Jette Egelund er 2. generation i den familieejede designvirksomhed Vipp. Hun voksede op med den skraldespand, som i 1939 blev skabt af hendes far til morens frisørsalon, og som i dag står blandt verdens førende designklenodier på MoMAs designudstilling i New York.

 

Efter at have været forbeholdt det professionelle marked i et halvt århundrede, havde Jette en drøm om at gøre spanden tilgængelig for private kunder.

 ”Jeg gjorde en ting som fin far aldrig gjorde – nemlig at besøge kunderne.” – Jette Egelund.

 

Hør Jettes personlige rejse fra et liv som socialrådgiver til selvstændig ejer af en dansk designvirksomhed.

 

 

15:25 - 15:45
Heartbeats og professionelt Advisory Board - Le Gammeltoft, Heartbeats

I 2014 stiftede Le Gammeltoft det moderne kulturmedie, Heartbeats.dk, og gik fra at have faste freelancekontrakter til at være iværksætter. I gennem de seneste år har hun som CEO for Heartbeats trukket meget på sit advisory Board i perioder. Det er nøje sammensat og har været et afgørende værktøj i virksomhedens udvikling og vækst. 

 

Hør Le Gammeltoft fortælle om at skabe en medievirksomhed i en brydningstid og hendes tanker om vigtigheden om at spørge til råds. 

15:45 - 16:15
Pause
Mød WeBoard medlemmer og virksomheder, som har erfaring med Advisory Board
16:15 - 16:35
Fra Business Model Canvas til strategisk beslutningstagning. Eksekvering i praksis - Nils Henrik Wegener, 360Sprint

Hvordan man kan anvende sit forretningsmodeldesign til at skabe overblik, udvikling og eksekvering på de strategiske beslutninger. Få indsigt i, hvordan du kan nå fra strategi til den praktiske eksekvering på en enkelt, visuelt og inspirerende måde. 

 

360°sprint® er et strategifirma, som arbejder med visuel kortlægning, udvikling og eksekvering af forretningsmodeller.

16:35 - 16:55
Er din virksomhed unfair nok over for konkurrenter? - Toke Kruse, Billy.dk
Få indsigt i, hvorfor du altid skal gå ind på markeder med konkurrence, samt hvordan du differentierer dig og virksomheden.
16:55 - 17:05
Opsummering og tak for i dag
17:05 - 18:00
Networking, snacks og vin


Der forbeholdes retten til programændringer i konferencens program

Sponsorer

 

Feedback fra tidligere deltagere:

Tak for i går, virkelig god konference. Jeg kom hjem med masser af god inspiration og viden. Og netværket er blevet udvidet.

Tak for en inspirerende dag:-) Dagen havde en god blanding af oplæg, bevægelse og netværk.

Netop konferencen var med til at bidrage med energi til at knokle videre.

Det var en fornøjelse, at deltage I en professional konference, hvor jeg følte, at jeg kommer hjem med en masse.

Jeg vil meget gerne med næste gang, jeg vil endda komme helt fra Frankrig for at deltage.

 


WeBoard er et netværk af 90+ frivillige erhvervsaktive profiler, som ønsker at gøre en forskel ved at tilbyde gratis Advisory Board til virksomheder med vækstpotentiale.

WeBoard er godkendt som socialøkonomisk virksomhed og drives via indtægter fra sponsorater og årlige konference.

WeBoard.dk

 

 
WeBoard IVS Fasanvænget 11, 4040 Jyllinge.
CVR: 37 89 79 65
Mobil: 2560 2433 Mail: WeBoard@Weboard.dk
 

Kort

Cookies policy