Efter persondataforordningens ikrafttræden, er der indført regler om at brud på persondatasikkerheden skal anmeldes til Datatilsynet og de registrerede skal underrettes i visse tilfælde.
 
Reglerne om anmeldelse stiller store krav til virksomhederne, der skal have et beredskab klar, for det tilfælde at datasikkerheden kompromitteres. Kom og hør specialisternes gode råd og advarsler mod faldgruber, når der sker brud på sikkerheden.

Bliv klogere på:

 

  • Hvordan et sikkerhedsbrud tackles og anmeldes indenfor tidsfristen på 72 timer
  • Etablering af beredskabsplan og kriseteam
  • Dokumentation til senere brug
  • Håndtering af Datatilsynets supplerende spørgsmål
  • Når sagen kommer i medierne
  • Gennemførelse af risikoanalyser og opgørelse af konsekvenser i brudsituationen mv.
 
Du får praktisk og juridisk råd til håndtering af sikkerhedsbrud og etablering af beredskab som del af compliancearbejdet, og indsigt i en række værktøjer, der kan anvendes i den juridiske og praktiske håndtering af situationen.

 

Dine undervisere:

Søren Wolder, advokat (L), LL.M. / Partner i DAHL, har arbejdet på specialistniveau med it-kontrakter og databeskyttelse siden 2004. Han har stor erfaring med at få teoretisk svære emner til at arbejde sammen med den praktiske hverdag og rådgiver bl.a. indenfor databeskyttelsesretten om design af forretningsprocesser og IT-anvendelse og compliance-struktur. 

Rune Fick Hansen, kommunikationschef i IT-Branchen, har arbejdet med journalister og især erhvervs- og techmedier siden 1998, og har holdt flere foredrag om pressehåndtering, kommunikationsstrategier ligesom han har givet medietræning til en lang række topledere og chefer. I sin tid hos bl.a. TietoEnator, Telia, TDC og Danske Bank har han været med til at håndtere alt fra de store opkøb og ubehagelige shitstorms til de små lokalhistorier og præcise produktlanceringer.

 
 

Torsdag den 2. maj 2019, kl. 09.00 - 12.00
DAHL Advokatfirma, Lundborgvej 18, 8800 Viborg

Tilmelding

For medlemmer af IT-Branchen er det gratis at deltage. For ikke-medlemmer koster det 750,-.

Share
Tweet
Share
Pin it
Share
Email