• Ældre Sagen

    I Ældre Sagens telt kan I opleve et forum, hvor vi på tværs af generationer tager fat på nogle af vores samtids mere alvorlige emner – klimaudfordringer og ensomhed. Men I kan også opleve et hyggeligt frirum, hvor der er tid til samtale og nærvær – ligesom I måske kender det fra jeres bedsteforældre. Besøg Ældre Sagens telt og mød engagerede, kreative og nysgerrige mennesker over 60 – som er politisk bevidste, måske har oplevet ensomhed, er forelskede, bekymrer sig om fremtiden - som ligner jer, de er bare 50-60 år ældre. Kom forbi og bliv en del af generationsmødet og vær på den måde med til at nedbryde fordomme og oplev hvordan unge og ældre i fællesskab kan skabe noget sammen.

    Aktiviteter i stadepladsen
    I Ældre Sagens dagligstue kan I slå jer ned i vores samtalesofa og få en snak med et ældre menneske om alt fra uddannelsesvalg, venskaber, kærlighed, usikkerhed, familie, fester, dumme forældre, karakterræs, fremtiden, samfundet. I samtalesofaen er der tid til at lytte og ingen spørgsmål er for store eller små. I kan også komme forbi og quizze på jeres viden om ældre og samfundsforhold og vinde fede præmier.
     Om os
    Ældre Sagen er en medlemsstyret, almennyttig forening. Vi har 860.000 medlemmer – mere end hver anden dansker over 65 er medlem, men man kan faktisk melde sig ind fra man er 18 år. Ældre Sagen arbejder for et samfund, hvor flest muligt kan leve et godt liv hele livet. Vi er uafhængig og neutral i partipolitisk, religiøs og etnisk henseende. Der er 215 lokale afdelinger fordelt i hele Danmark. Ældre Sagen har mere end 20.000 frivillige – inden for socialt arbejde, motion, it, generationsmøder og meget mere. Og 117.000 følgere på Facebook, mere end 10.000 følgere på Instagram og 3800 følgere på Twitter.

    Stadeholdere til følgende sessioner
    • 11:00 - 12:30 Hækl med din bedste
      Kom forbi og prøv et gammelt håndværk: Lær at hækle en bæredygtig, økologisk vatrondel og kom brug-og-smid-væk kulturen til livs.
      13:00 - 15:00 Bedstefar med slag i
      Sæt tiden i stå og bliv skarp til skak, eller hyg dig med et slag kort eller terninger i selskab med garvede spillehajer.
    • 09:30 - 09:45 Morgenstund har guld i mund
      Varm stemmen og humøret op med fælles morgensang foran teltet.
      10:00 - 11:30 Hækl med din bedste
      Kom forbi og prøv et gammelt håndværk: Lær at hækle en bæredygtig, økologisk vatrondel og kom brug-og-smid-væk kulturen til livs.
      13:30 - 15:00 Bedstefar med slag i
      Sæt tiden i stå og bliv skarp til skak, eller hyg dig med et slag kort eller terninger i selskab med garvede spillehajer.
      15:00 - 16:00 Afslutning af Ungdommens Folkemøde
Cookies policy