• Unge Ravne – en del af Natteravnene

    Kom og vær en del af festen på Unge Ravnes stand. Vores telt er omdannet til en Klub, hvor du kan hygge, snakke og danse til lækker musik. Vi hygger om dig, og du får mulighed for at chille i vores lounge-område. Vi taler om at gå i byen – og om god stil og dårlig stil. Vi holder morgenfest torsdag fra kl. 9.30 og følger op med After-parties begge dage. Julius Mygind besøger standen og deltager i vores workshops torsdag og fredag kl. 12.30. Han fortæller ærligt om sin vej ind og ud af et misbrug. Julius startede allerede som 14-årig med at ryge hash og drikke alkohol. Rusmidlerne gav Julius en pause fra det sociale pres, han oplevede at omverdenen lagde over ham, og fra det pres han lagde på sig selv. GirlTalk kommer på besøg fredag kl. 10. Du får mulighed for at møde både sekretariatet og de frivillige. Girltalks ambassadør Emilie Lilja vil optage et nyt afsnit af GirlTalks podcast.

    Aktiviteter i stadepladsen
    Torsdag kl. 9.30 – Morgenfest med dans, musik og hygge. Kl. 12.30 – Workshop om Alkohol og stoffer med Julius Mygind Kl. 13.30 – God stil/Dårlig stil Insta-moments. Del dine erfaringer fra byen. Fredag Kl. 10-12.00 GirlTalk kommer på besøg, sammen med ambassadør Emilie Lilja, som vil optage et nyt afsnit af GirlTalks podcast. Hun vil interviewe tilfældige deltagere på pladsen, og få deres mening om en række dilemmaer indsendt via Instagram. Til sidst vil der være en dilemma-afstemning i teltet, hvor du har mulighed for at komme og give din mening til kende om både tunge og lette emner. Kl. 12.30 – Workshop om Alkohol og stoffer med Julius Mygind Kl. 13.30 – Afterparty og Warm-Up til afslutningen på Store Scene.
     Om os
    Unge Ravne er en helt ny ungdomsindsats under Natteravnene. De skaber tryghed og drager omsorg for børn og unge, når de er ude i nattelivet alene. De grundlæggende værdier er de samme som de kendte Natteravne, de får dog også nogle andre beføjelser. De er tættere på de unge både aldersmæssigt og mentalt. De er proaktive og går ind på klubber og barer, hvor de unge fester. De må gerne være en del af festen – danse, snakke og hygge med de unge de møder. Unge Ravne er i alderen 20-30 år og typisk under uddannelse.

    Stadeholdere til følgende sessioner
    • 15:00 - 16:00 Afslutning af Ungdommens Folkemøde
Cookies policy