• Det erhvervsdemokratiske telt

    Hvem ejer Danmark? Kom på besøg i andelstankens telt og kom bag om facaden på virksomheder, som er ejet af dig. Kom forbi vores fælleshus: Sæt dig ned og hvil benene. Spis din mad. Når du sætter dig ved fællesbordet, er du med til at bestemme, hvad der sker i teltet. Spil et spil. Deltag i en quiz. Kom med nye ideer til nogle af landets største virksomheder og organisationer, hvor du er medejer. Deltag I en af vores fem events. I fælleshuset skal der både løses små og store udfordringer. I sidste ende er det dig, der bestemmer, hvem der ejer Danmark i fremtiden.

    Aktiviteter i stadepladsen
    Elsk muligvis dit lokale vandværk lidt mere, når du har smagt forskellen på råvand og filtreret vand? Deltag i konkurrencer. Køb og sælg din første andelsbolig. Send en demokratisk udfordring videre til teltes næste gæst. Løs en demokratisk udfordring.
     Om os
    Vi er en række demokratisk ejede virksomheder og organisationer, der er gået sammen om at sætte fokus på demokratisk erhverv i Danmark. Vi hedder Tænketanken Demokratisk Erhverv. Vi arbejder for at fremme og forene demokratiske virksomheder, så dansk erhvervsliv understøtter et involverende demokrati og bliver løsningen på samtidens økonomiske, miljømæssige og sociale udfordringer. Det gør vi ved at producere viden og analyser, skabe netværk og deltage i den offentlige debat. En demokratisk ejet virksomhed defineres som en virksomhed, hvor virksomheden eller minimum halvdelen af ejerkredsen fungerer efter demokratiske værdier, som fx princippet ’ét medlem, én stemme’. Vores medlemmer er store og små medlems- og medarbejderejede selskaber og organisationer, bl.a. Coop og Nykredit.

    Stadeholdere til følgende sessioner
    • 11:00 - 12:00 Vandkamp – workshop om unge, vand og nærdemokrati
      Hvordan får vi de unge til at melde sig ind i kampen for rent drikkevand? Mens de unge kæmper en brav kamp for miljøet og klimaet på utallige fronter, er de fleste medlemmer i vandværkernes bestyrelser gråhårede. Så hvordan får vi de unge til at melde sig ind i kampen for rent drikkevand? Derfor inviterer Danske vandværker til en mini innovationsworkshop. I løbet af en time kommer vi frem til gode ideer til nærdemokrati anno 2019, og til hvordan vi kombinerer Generations Z’s grønne virkelyst med Danske vandværkers kamp for rent drikkevand. Workshoppen holdes i samarbejde med Kvalifik. Det unge bureau har siden 2015 haft stor succes med at bruge ung knowhow til at finde løsninger på det 21. århundredes udfordringer.

      13:00 - 14:00 Rollespil: Tag beslutning om Forenet Kredits fremtid som ejer af Nykredit-koncernen
      Kom med når vi træffer beslutning om Forenet Kredit skal sælge Nykredit eller ej. Forenet Kredit er den primære ejer af bank og realkreditinstituttet Nykredit-koncernen. Teltet bliver omdannet til mødelokale, og deltagerne vil få rollen som demokratisk valgte repræsentantskabsmedlemmer i landets største udlåner. Her vil foreningens direktør præsentere tre muligheder, som vil blive diskuteret i repræsentantskabet. Men hvilken vej skal vi gå? Den store beslutningen er jeres!

      14:15 - 14:45 Mig eller fællesskabet? Tør du teste dig selv i ABF’s dilemmaspil!
      Udfordr dine klassekammerater i ABF’s demokratispil. Undervejs bliver I udsat for en række økonomiske, praktiske og sociale udfordringer, som kan opstår i en andelsboligforening, og I bliver tvunget til at vælge, om det skal være dig eller fællesskabet.

    • 09:30 - 10:00 Mig eller fællesskabet? Tør du teste dig selv i ABF’s dilemmaspil!
      Udfordr dine klassekammerater i ABF’s demokratispil. Undervejs bliver I udsat for en række økonomiske, praktiske og sociale udfordringer, som kan opstår i en andelsboligforening, og I bliver tvunget til at vælge, om det skal være dig eller fællesskabet.

      10:15 - 11:15 De unge løvers hule: 3 demokratiske iværksættere smides for de unge løver
      Er den demokratiske virksomhedsform en forældet dinosaur? Eller er det selve opskriften på, hvordan fremtidens samfundsansvarlige virksomheder bør se ud? Vi udstyrer en gruppe unge løver fra danske ungdomsorganisationer med fiktive investeringsmilliarder. Og kaster tre demokratiske iværksættere for deres fødder. Er der opbakning fra ungdommen, eller må de gå tomhændede hjem? * Demokratiske iværksættere: Growstack, Greenspeak og Andelsgaarde

      13:00 - 14:00 Direktør på en time: Byg en demokratisk virksomhed sammen med dine venner
      Workshop: Lær hvordan en virksomhed kan ejes og drives demokratisk. Med lidt inspiration i hånden, får I hjælp og sparring til at idéudvikle på jeres egen virksomhed, som I skal eje og drive i fællesskab. Hvordan skal jeres demokratiske virksomhed se ud?

      15:00 - 16:00 Afslutning af Ungdommens Folkemøde
Cookies policy