• POLITI

    Politiet sætter i år fokus på adfærd på nettet. I teltet kan du hjælpe os med at løse en mordgåde og lave stop-motion-film. Du kan også få taget dit mugshot med dit hackernavn, og på vores analoge tavle kan du tegne et billede af eller sætte ord på dit syn på den digitale adfærd. Derudover kan du prøve kræfter med politiets optagelsesprøve, blive lagt i håndjern og meget mere. Vi håber, du kommer forbi og hilser på!

    Aktiviteter i stadepladsen
    Mordmysterium Politiet har fundet en ung mand myrdet - men hvem er morderen? Træk i politiets sporsikringsdragt, og kom ind på den anden side af afspærringsbåndet og hjælp politiets teknikere med at finde fysiske og digitale spor og beviser. Måske spotter du den rigtige gerningsmand. Mugshot Kom og hjælp os med at dekorere teltet med sjove mug-shots. Find dit cybernavn, dit falske skæg, hat og briller - og hjælp os med at udfylde vores "forbryder-albums-væg". Stop-motion-værksted Hvem kan lave den bedste stop-motion film? Måske kan I gennem filmen vise os, hvordan politiets næste forebyggelseskampagne kunne se ud, hvad I finder utrygt på nettet, noget grænseoverskridende, I har oplevet i den digitale verden eller noget helt fjerde. I bestemmer selv, hvad jeres film skal handle om - indenfor temaet ’adfærd på nettet’. Og så er der vist også en præmie… Digital adfærd Hjælp politiet med at blive klogere på, hvad der sker på nettet, ved at tegne eller skrive din oplevelse af det digitale ungdomsliv. Hvornår og hvor føler du dig tryg og utryg på nettet? Saml et tastatur Afprøv dine it-tekniske færdigheder, og forsøg at samle et tastatur, så godt du kan, inden for nogle få minutter. Dagens hurtigste med den bedste hukommelse. Dagens hurtigste deltager vinder en præmie. Prøv en motorcykel Sæt dig op på en af politiets motorcykler og mærk suset. Spring ud som politimand Vi har taget længdespringsmåleren med, så du kan se, om du har springkraft nok til at blive politibetjent.
     Om os
    Politiet arbejder hver dag for at sikre borgernes tryghed og sikkerhed i Danmark. Også for de unge – og også på nettet. I Nationalt Cyber Crime Center (NC3) og Nationalt Forebyggelsescenter (NFC) sidder der således folk, der dagligt arbejder med at efterforske og forebygge it-relateret kriminalitet – alt fra hacking til deling af nøgenbilleder på de sociale medier. I alt beskæftiger politiet over 16.000 ansatte. Heraf er godt 11.000 politiuddannede, mens resten er civilt ansatte – både jurister, administrativt personale, akademikere, it-profiler og en lang række andre faggrupper.

    Stadeholdere til følgende sessioner
    • 15:00 - 16:00 Afslutning af Ungdommens Folkemøde
Cookies policy