• Operation Dagsværk

    I Operation Dagsværks telt kan du blive klogere på hvad Operation Dagsværk som global elevbevægelse kæmper for og sætter i værk. Du kan komme et skridt tættere på årets kampagne med fokus på unge med handicap i Uganda – og få et indblik i hvad det egentlig er vi arbejder for på Dagsværkdagen d. 6. november i år. Her kan du fx komme forbi og prøve et handicap på egen krop, du kan deltage i en debat om rollemodeller og du kan komme til præmiere på årets kampagnefilm og podcasts, og høre om livet som ung med et handicap i Uganda. Begge dage vil vi gennem en workshop give et unikt indblik i det projekt, som Operation Dagsværk samlede ind til i 2014 til fordel for unge fra LGBT+ miljøet i Kenya. Gennem lytning til podcasts og interaktion. vil du som ung blive inddraget i en debat om aktivisme og hvad man selv kan gøre for at skabe forandring, med udgangspunkt i projektet i Kenya. Der vil også være mulighed for bare at komme chille i vores lounge og snakke med vores engagerede frivillige – som vil gøre sit for at ALLE føler sig velkommen og har lyst til at hænge ud og blive en smule klogere på hvad Operation Dagsværk gør og kan.

    Aktiviteter i stadepladsen
    I Operation Dagsværks telt kan du glæde dig til, at vi hver dag starter med en morgenlounge med fællessang og morgenhygge. I Verdensmålenes tegn vil du desuden løbende kunne deltage i sjove quiz-indslag og blive lidt klogere på Verdensmålene og deres relevans. Og så vil du løbende få indblik i årets kampagne med fokus på unge med handicap, ved at lytte til podcasts og se små film, hvor du møder seje unge med handicap fra Uganda. Dertil byder vi på mere dybdegående workshops og debatter med fokus på hvor vigtigt det er som ung at engagere sig aktivt i samfundet og hvad det kan betyde at have en rollemodel som inspiration. Glæd dig til at møde Operation Dagsværks engagerede frivillige til en hyggesnak, chille i vores lounge, blive inspireret til samfundsengagement og møde interessante personligheder med holdninger.
     Om os
    Operation Dagsværk er Danmarks globale elevbevægelse. Vores unge frivillige udvikler og gennemfører årligt en oplysningskampagne målrettet eleverne på de danske ungdomsuddannelser. Kampagnen relaterer sig til og er til fordel for et internationalt udviklingsprojekt, der udføres af en dansk udviklingsorganisation. Vi arbejder ud fra vores slagord Oplysning - Stillingtagen - Handling: Gennem vores årlige kampagne oplyser vi om internationale problemstillinger, hvilket skal give eleverne et velinformeret grundlag for at tage stilling og handle ved at arbejde på Dagsværkdagen.

    Stadeholdere til følgende sessioner
    • 09:00 - 10:30 Morgenlounge
      START DAGEN MED MORGENSANG OG GOD STEMNING! Kom til morgenlounge hos Operation Dagsværk. Hvad enten du har lyst til at synge med på fællessang, chille i loungen eller lytte til vores podcasts, så er du garanteret god morgenstemning og en fantastisk start på dagen. Hver morgen har vi en overraskelse - tør du virkelig gå glip af den?
      11:00 - 12:30 Prøv et handicap
      Har du nogensinde tænkt over, hvordan det er at leve med et handicap? I dag har du mulighed for at prøve det! Gennem nyudviklet teknologi kan du på Ungdommens Folkemøde få mulighed for at prøve, hvordan det kan føles at leve med et handicap. Vi har inviteret den internationale software virksomhed Siteimprove ind i teltet til en test af det nyudviklede udstyr. Vi har prøvet det. Tør du?
      12:30 - 13:30 Jeg tør godt tage ansvar! (workshop)
      I Kenya mener 90 % af befolkningen, at homoseksualitet ikke bør accepteres i samfundet. Unge LGBT-personer oplever ofte at blive isoleret og udsat for både vold, trusler og omfattende diskrimination. Hver dag kæmper unge kenyanske aktivister fra LGBT-bevægelsen for at få de samme rettigheder som resten af befolkningen, og for at kunne leve et liv uden had og diskrimination. Men det er ikke en let kamp. Over hele verden, også i Danmark, bliver minoriteter udstødt, undertrykt og set ned på. Men hvad kan man egentlig gøre for at beskytte minoriteters rettigheder? Hvordan kan man som helt almindelig ung i Danmark tage aktiv del i demokratiet og lade sin stemme blive hørt? I denne workshop lader vi den kenyanske LGBT-bevægelse give os inspiration til, hvordan man som ung kan handle aktivt til forsvar for minoriteters rettigheder, både i Danmark og i udlandet. Gennem et interaktivt læringsspil udforsker vi sammen, hvilke handlemuligheder, man inden for demokratiets rammer har som ung.
    • 09:00 - 10:30 Morgenlounge
      START DAGEN MED MORGENSANG OG GOD STEMNING! Kom til morgenlounge hos Operation Dagsværk. Hvad enten du har lyst til at synge med på fællessang, chille i loungen, prøve vores verdensmålsquiz eller lytte til vores podcasts, så er du garanteret god morgenstemning og en fantastisk start på dagen. Hver morgen har vi en overraskelse - tør du virkelig gå glip af den?
      10:30 - 11:30 Jeg tør godt tage ansvar! (workshop, dag 2)
      I Kenya mener 90 % af befolkningen, at homoseksualitet ikke bør accepteres i samfundet. Unge LGBT-personer oplever ofte at blive isoleret og udsat for både vold, trusler og omfattende diskrimination. Hver dag kæmper unge kenyanske aktivister fra LGBT-bevægelsen for at få de samme rettigheder som resten af befolkningen, og for at kunne leve et liv uden had og diskrimination. Men det er ikke en let kamp. Over hele verden, også i Danmark, bliver minoriteter udstødt, undertrykt og set ned på. Men hvad kan man egentlig gøre for at beskytte minoriteters rettigheder? Hvordan kan man som helt almindelig ung i Danmark tage aktiv del i demokratiet og lade sin stemme blive hørt? I denne workshop lader vi den kenyanske LGBT-bevægelse give os inspiration til, hvordan man som ung kan handle aktivt til forsvar for minoriteters rettigheder, både i Danmark og i udlandet. Gennem et interaktivt læringsspil udforsker vi sammen, hvilke handlemuligheder, man inden for demokratiets rammer har som ung.
      13:00 - 14:30 Er rollemodeller vigtige?
      Er rollemodeller vigtige for unge? Hvad kan de overhovedet? Hvem er dine rollemodeller? Og hvorfor er de det? Operation Dagsværk inviterer til debat om rollemodeller og hvilken betydning de har for unge. Vi sætter særligt fokus på unge med handicap, og om det er vigtigt at have rollemodeller, der ligner en selv. Vi inviterer et panel af unge med og uden handicap til diskussion om blandt andet, hvorvidt unge med handicap for enhver pris skal være repræsenterede i medier, på arbejdspladser, m.m. for at kunne være rollemodeller. Og kan unge med handicap overhovedet være rollemodeller for unge uden handicap? Hvad mener du?
      15:00 - 16:00 Afslutning af Ungdommens Folkemøde
Cookies policy