• FUTURELAND

    Kom ind i det kontrastfulde FUTURELAND-telt, hvor du kan være med i samtalen omkring fremtiden uden for storbyen. “Folk fra landet laver ikke andet end at køre på knallert” og “Folk fra storbyen er overfladiske og arrogante”. Det er bare nogle af de fordomme man kan møde, som henholdsvis byboer eller landsbyboer. Hvilke fordomme er du blevet mødt af og hvad betyder det for den måde du opfatter dig selv på? Hvordan kan du som ung være med til at nuancere billedet af land og by? Hvad er den perfekte fremtids by/landsby i dine øjne? Deltag i oplevelsesrejsen, hvor du kan tage stilling til hvordan vi kan skabe fremtiden uden for storbyen. Den altvidende Lejre Superbot vil hjælpe med at sætte tankerne i gang, om hvordan forskellige problemer og udfordringer kan løses. Kom og vær medskaber af fremtidens sociale og kulturelle liv uden for storbyen.

    Aktiviteter i stadepladsen
    Hele dagen kan du droppe ind i vores lounge, hvor du vil kunne slappe af til lyden af naturen og det pulserende byliv og mærke kontrasterne der opstår når du kan switche mellem de to lydspor. Du vil kunne dele dine fordomme og drømme med vores alvidende Lejre Superbot, som er med til at sætte tankerne i gang, om hvordan forskellige problemer og udfordringer kan løses. Måske er dit perspektiv altafgørende for løsningen til hvordan fremtidens fællesskaber uden for storbyen skal se ud? I teltet kan du også tage en snak med vores seje ambassadører fra Lejre, som arbejder på at unges stemmer uden for storbyen bliver hørt, når vi afrunder året med FUTURELAND FESTIVAL i d. 21. september i Hvalsø.
     Om os
    Formålet med FUTURELAND er at skabe en kreativ og kulturel platform for de unges fremtidsdrømme og give dem en stemme i udviklingen af livet uden for storbyen. FUTURELAND arbejder løbende hele året med at afholde pop-up arrangementer og workshops for unge fra forskellige uddannelsesinstitutioner såsom gymnasier, højskoler, universiteter og lokale folkeskoler i Lejre. Alt bliver udviklet i samarbejde med vores ungeambassadører, som også vil deltage på UFM. Sidst på året kulminerer det hele i en idéudviklings CAMP og en 1 dags FESTIVAL d. 21. september på Hvalsø Kulturhus.

    Stadeholdere til følgende sessioner
    • 10:00 - 14:00 Den interaktive oplevelsesrejse gennem Lejre Superbot
      Deltag i oplevelsesrejsen, hvor du kan tage få svar på alle dine rumsterende spørgsmål om fremtiden, du har grublet over og tynger dit sind. Den altvidende Lejre Superbot vil fører dig igennem en interaktiv rejse som leder tankerne hen mod refleksion, og er med til at besvarer livets forskellige problemer og udfordringer. Herigennem kan du bidrage til, at være medskaber af fremtidens sociale og kulturelle liv uden for storbyen. Måske er dit perspektiv altafgørende for løsningen til hvordan fremtidens fællesskaber uden for storbyen skal se ud?

    • 15:00 - 16:00 Afslutning af Ungdommens Folkemøde
Cookies policy