• Jødisk Informationscener

    Kig forbi Jødisk Informationscenteres stadeplads til Ungdommens Folkemøde, hvor du kan tale med unge danske jøder om minoritetsforståelse, religion, kultur og identitet. Du kan komme til talks med Ekaterina Krarup Andersen fra Girl Squad, der fortæller om jødedom og feminisme, eller Sanne Cigale fra dokumentaren 'JØDE!', der fortæller om at vokse op med dansk-israelsk-jødisk baggrund. Du kan også slå dig ned i vores sofa og teste din viden om jødedom eller samtale med os. Vel mødt!

    Aktiviteter i stadepladsen
    Hos Jødisk Informationscenter har du hele dagen mulighed for at prøve vores famøse jødequiz. Så tag din klassekammerat under armen og test jeres viden om jødedom gennem ti spørgsmål!
     Om os
    I Jødisk Informationscenter tager vi udgangspunkt i vores jødiske ophav, erfaringer og historie, når vi fortæller om jødisk liv og kultur. Med nytænkning og faglig ballast formidler vi nemlig viden om den dansk-jødiske minoritet og identitet. Vores arbejde er alsidigt og kommer til udtryk på vores hjemmeside, i podcasts og videoer, events og talks og særligt ansigt til ansigt møder. Til dagligt er Københavns synagoge rammen for de mange klasser, som besøger vores skoletjeneste og lærer om jødisk religion og hvordan det er at være dansk jøde i dag, men vi tager også ud på skoler og institutioner for at deltage i samtalen om at være dansk med minoritetsbaggrund. Følg med på vores hjemmeside [www.jødiskinfo.dk](http://www.j%C3%B8diskinfo.dk) eller kig forbi vores stadeplads.

    Stadeholdere til følgende sessioner
    • 12:30 - 13:30 Feminisme og Jødedom?
      Du kender måske Ekaterina Krarup Andersen som feministisk skribent, forfatter og blogger. Men vidste du, at Ekaterina er så fascineret af jødedommen at hun til dagligt læser judaistik (læren om jødisk kultur og religion)? Hør Ekaterina fortælle om, hvorfor det kan være relevant at inddrage jødiske kilder i feminisme og bliv klogere på hvordan religion egentlig spiller sammen med tanker om kvindefrigørelse og kønsligestilling.
    • 10:00 - 11:00 Israelsk baggrund og hva' så?
      Sanne Cigale Benmouyal er historiker, debattør og journalist. I 2018 lavede hun DR-programmet ”Jøde!”, som handler om at vokset op med en dansk mor og en israelsk far og at være jøde i Danmark. Kom og hør Sanne Cigale Benmouyals overvejelser om at balancere to kulturer og kærlighed til hele ens ophav.
      15:00 - 16:00 Afslutning af Ungdommens Folkemøde
Cookies policy