• Højskolerne

    Højskolernes stadeplads vil emme af klassisk højskole med mennesker, fællessang, udfoldelse, krop, tanke og samtale. Her er der fokus på aktiviteter af samskabende, nærværende og kreativ karakter, med det enkelte menneske og fællesskaber som pejlemærker i en verden, hvor der findes både negative og positive oplevelser med det at være sammen. Vi indleder hver dag med fælles morgensang og fortælling kl.09:30-10:00. Derefter kaster vi os ud i spil, yoga, håndstand, musik, muleposekreationer, fotos, klima, seksuel dannelse med mere. Dagene afsluttes med fællessang og fortælling kl.14:30-15:00. Der vil både være tidligere og nuværende elever i teltet, samt højskolelærere fra forskellige højskoler. Det er vores håb, at vi sammen med jer kan inspirere hinanden og skabe grobund for meningsfulde samtaler, samskabelse og mangfoldige møder. Både igennem de løbende aktiviteter, vi tilbyder, og i de bløde møbler, som man kan slappe af i i løbet af dagen.

    Aktiviteter i stadepladsen
    Torsdag 09:30-10:00: Morgensang med fællessang og fortælling 10:30-11:30: Workshop om positive og negative fællesskaber 11:30-14:30: Kom og lav dine egne muleposer, tatovér dit tøj med tråd, lav keramik-drejning, prøv analoge fototeknikker, spil skak i stor-format, dyrk højskoleyoga og få en snak om seksuel dannelse med andre unge. 14:30-15:00: Afsluttende eftermiddagssang og fortælling Fredag: 09:30-10:00: Morgensang med fællessang og fortælling 10:00-12:30: Kom og lav dine egne muleposer, tatovér dit tøj med tråd, lav keramik-drejning, prøv analoge fototeknikker, spil skak i stor-format, og find din indre klimaaktivist frem og få jord under neglene. 12:30-13:30: Workshop om positive og negative fællesskaber 13:30-14:30: Kom og lav dine egne muleposer, tatovér dit tøj med tråd, lav keramik-drejning, prøv analoge fototeknikker, spil skak i stor-format, dyrk højskoleyoga, og find din indre klimaaktivist frem og få jord under neglene. 14:30-15:00: Afsluttende eftermiddagssang og fortælling
     Om os
    Vi er en sammenslutning af fem højskoler og Folkehøjskolernes Forening, som ønsker at give et levende indblik i højskoleverdenen. Højskole er for alle. Her bor du og har undervisning inden for de fag og emner, der interesserer dig. Der er ingen eksamen forbundet med undervisningen, og det kræver ingen bestemte forudsætninger at deltage. De fem højskoler, du finder i teltet på Ungdommens folkemøde 2019, beskæftiger sig med mange forskellige emner – fortælling, klima, musik, idræt, verden, litteratur, kunst, krop, foto, medie, fællesskaber mm. – og i teltet kan du møde både nuværende og tidligere elever, højskolelærere og foreningsmedarbejdere.

    Stadeholdere til følgende sessioner
    • 11:30 - 14:30 Tricking og dans
      Udfordr tyngdekraften med parkourtricks og dans dig glad.
      11:30 - 14:30 Højskoleyoga
      Trænger du til at bruge din krop og prøve noget nyt? Så tag din veninde eller klassekammerat under armen til en gang højskoleyoga i Højskolernes telt. Alle kan være med og du er garanteret god stemning, lækre sunde stræk og et godt grin i fællesskab med andre unge.
      11:30 - 13:00 Seksuel dannelse
      Vil du gerne blive klogere på, hvad andre unge er nysgerrige og usikre på? Så kom til workshop i Højskolernes telt torsdag den 5. september kl. 11.30. Vi skal blandt andet snakke om krop, sensualitet, lyst, grænser og samtykke.
      11:30 - 14:30 Keramik-drejning
      Prøv kræfter med et af de ældste håndværk -at arbejde med leret. Denne aktivitet står i drejekunstens tegn.
      11:30 - 14:30 Tatover dit tøj - Bitches get stiches!
      Grib nål og tråd og lav dit eget tattoo på tøjet. Du kan udsmykke, lavet tøjet smukkere, provokere, eller bare skabe dit helt eget udtryk ved hjælp af broderi. Måske opfinder du din helt egen stil. Broderi behøver ikke kun være kedelige korssting, det kan være lige så vildt og voldsomt som du syntes. Du vil få instruktion i enkelte broderi sting, som kan bruges på mange måder og giver forskellige udtryk. Du kan også ændre udtrykket ved bruge det enkelte sting med forskellige typer garn. Vi har inspiration, nål og tråd klar :)
      11:30 - 14:30 Storformat-kamera og Mattscreen
      Storformat-kamera og Mattscreen Matt screenportrætter er portrætter, der er lavet med brug af et gammelt storformat-kamera. Man fokuserer på personen, hvorefter der dannes et billede på kameraets matskive. Derefter tages et foto af billedet på matskiven med digitalkamera. På den måde får man det bedste fra den analoge og den digitale verden.
      11:30 - 14:30 Kæmpe-skak
      Kæmpe skak – Et spil der ikke er så sort/hvid som man tror Det er mere sandsynligt at vinde i lotto, end at trækkene i to spil skak, er de samme. Kom og prøv kræfter med det 1500 år gamle spil. Simpelt at lære men svært at mestre. Når du GÅR rundt og spiller skak på et kæmpe skakbræt, finder du ud af, at det er meget anderledes, end at spille på en skærm eller på køkkenbordet. Tør du udfordre din bedste ven? Vi stiller spillet op og lærer dig gerne reglerne.
    • 10:00 - 14:30 ”Bæredygtighed - klimaaktivist med jord under neglene’
      Ved du hvordan du redde kloden i din egen baghave – og skaffe mad på bordet til de kommende generationer? Så kom til workshop i Højskolernes telt fredag den 6. september mellem 10 og 12:30 eller mellem 13:30 og 14:30 og bliv klogere på permakultur og skovhaver - og få jord under neglene!
      15:00 - 16:00 Afslutning af Ungdommens Folkemøde
Cookies policy