• FN Byen København

    I september 2015 vedtog FN’s medlemslande Verdensmålene, som består af 17 mål og 169 delmål, som forpligter alle medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig vækst. Målene er den største udviklingsdagsorden verden hidtil har set, og de skal sikre en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og vores planet inden 2030. FN kan ikke løfte denne store opgave alene. Alle verdens borgere må i fællesskab finde nye og innovative løsninger, som kan gøre en forskel i deres lokalsamfund og globalt. Derfor har vi brug for din hjælp. Kom forbi FN Byens telt og giv dit bud på, hvordan du helst ser din fremtid forme sig. Her kan du snakke med os om, hvorfor du synes Verdensmålene er vigtige og hvordan du vil bidrage til at opnå dem. Du kan også udfordre dig selv på din viden om FN og verden i FN Byens quiz, eller få et virkelighedsnært indblik i livet som flygtning med vores Virtual Reality briller. Vi glæder os til at se dig i FN Byens telt!

    Aktiviteter i stadepladsen
    Har du styr på din viden om FN’s arbejde? Kender du de 17 Verdensmål? Og ved du hvad det egentlig er FN organisationerne i FN Byen går og laver? Kom forbi FN Byens telt på Ungdommens Folkemøde i Valbyparken og test din viden om FN’s arbejde verden over. Repræsentanter fra 6 FN organisationer står klar til at fortælle dig om deres arbejde.
     Om os
    FN Byen i København er med sine cirka 1.800 ansatte verdens 6. største FN by blandt donorlande. FN Byen huser 11 forskellige FN organisationer: • UNOPS • UNDP • WHO • UNICEF • WFP • UNFPA • UNEP • UNHCR • UN Women • UNIDO • IOM Organisationerne beskæftiger sig med en lang række af verdens mest presserende udfordringer fra flygtninge og fødevarer til ligestilling og langsigtet, bæredygtig udvikling. På UFM19 kan du møde UNDP (FN’s udviklingsprogram), UNHCR (FN´s flygtningeorganisation), UNFPA (FN’s befolkningsfond), WFP (FN’s fødevareprogram), UN Women (FN’s organisation for ligestilling og forbedring af kvinders forhold) og UNICEF Danmark.

    Stadeholdere til følgende sessioner
    • 15:00 - 16:00 Afslutning af Ungdommens Folkemøde
Cookies policy