• DBU - En Del af Noget Større

    Velkommen til DBU's klubhus! I DBU's telt vil du og dine venner få mulighed for at blive en del af - og udvikle fællesskabet i foreningslivet. Måske I har den mest geniale idé til, hvordan foreningslivet tiltrækker unge frivillige - og har lyst til at dele denne idé med eksperter indenfor frivillighed og foreningsliv? Eller måske I vil høre om, hvordan I gennem idrætten får relevant erhvervserfaring på CV'et og samtidig gør en forskel for andre? Uanset om I har lyst til at joine fællesskabet for at udvikle foreningslivet eller for selv at få gode tips til fremtiden, er der masser af aktiviteter for jer i DBU's telt. Vi fyrer bl.a. op for 'Den Store Fodboldquiz', 'Jubelbattle - kan du og dine venner lave UFM's fedeste jubelscene?' og 'Streetfodbold'. Der er også mulighed for at være deltager i 'Fodboldsnakkens' podcast, som optages live i teltet, ligesom I kan lære, hvordan fodbolden kan bidrage til at udvikle jeres lederevner.

    Aktiviteter i stadepladsen
    Der bliver gang i den i DBU's telt. Vi har sørget for et lækkert udeareal, hvor du og dine venner kan hænge ud og dyste i 'streetfodbold', jongleringer, driblekunstner mv. Og når I nu alligevel er forbi, hvorfor så ikke tage en tur med 'Frivilligekspressen, hvor I bliver klogere på, hvad der skal til, for at blive fremtidens nye 'Jürgen Klopp'. Med andre ord - er du fremtidens nye trænerkomet? Har du en eventfrivillig gemt i maven - eller har du flair for en helt tredje frivilligopgave? Vi har også fået nogle af landets allerdygtigste unge fodboldfrivillige til at bemande 'DBU's Frivillighjørne', hvor der sættes fokus på, hvordan frivillighed kan være vejen til personlig udvikling og drømmejobbet! Vidste I f.eks. at frivilligt arbejde fordobler ens chancer for at have det godt mentalt? Eller at frivilligt arbejde kan skrives på CV'et på lige fod med lønnet arbejde? Kom og join os - og Bliv En Del af Noget Større!
     Om os
    DBU er fodboldklubbernes interesseorganisation og har eksisteret siden 1889. Vi arbejder for at hjælpe de over 1600 fodboldklubber i Danmark med at drive og udvikle verdens sjoveste og sundeste holdspil – fodbolden. Gennem afvikling af turneringer, stævner, events, uddannelse, sociale projekter og meget mere, gør vi det muligt for alle danskere – høj som lav, gammel som ung, at blive en del af noget større.

    Stadeholdere til følgende sessioner
    • 09:30 - 10:15 Dommertalk med FIFA- og Superligadommer
      To erfarne FIFA og Superligadommere kommer forbi teltet og giver et indblik i: • Hvorfor er det fedt at være fodbolddommer? • Hvad får man som ung ud af at være dommer - f.eks. ift. CV, lederkompetencer og job • Hvordan bliver man fodbolddommer?
      10:30 - 11:30 Workshop: Fodboldens Hule
      Hvad skal der til, for at de unge engagerer sig som frivillige? Hvor og hvordan møder klubberne potentielt nye frivillige? Og hvilke kompetencer har de unge, som de kan få lov at udvikle og anvende hos en fodboldklub? Vi byder velkommen til Fodboldens Hule, hvor deltagerne får lov at arbejde med konkret problemløsning og pitche deres idéer foran et dommerpanel bestående af kompetente navne fra fodboldens - og frivillighedens verden.
      11:45 - 12:30 Podcast: Fremtidens Fodboldfællesskaber
      Vær med når Podcast-trioen 'Fodboldsnakken' optager live fra Ungdommens Folkemøde. Har du holdninger til fremtidens fodboldfællesskaber, så er der inspiration og diskussion at hente her.
      13:00 - 14:00 Jubelbattle - kan du og dine venner lave UFM's fedeste jubelscene?
      Fodbold handler om fællesskab og glæde - og hvordan udtrykkes det bedre end gennem en jubelscene? Vi fyrer op for jubelbattlen over dem alle - kan du og dine venner lave UFM's fedeste jubelscene? Så er du nu, I kan vise jeres skills frem.
    • 09:45 - 10:15 Den Store Fodboldquiz
      Er du skarp i paratviden om foreningsliv, fællesskab, fodbold, frivillighed og meget mere, så kom forbi og dyst i 'Den Store Fodboldquiz'.
      10:30 - 11:15 Workshop: Den Gode Træner
      Kom forbi, når DBU-instruktør Stine lærer fra sig: \- Lær tips til hvordan du afvikler træninger/events \- Lær at kommunikere til børn og unge samt at igangsætte øvelser og lege for dem \- Lær at tilpasse øvelser og lege, så de passer til alder og niveau på dem, du afvikler aktiviteten for
      12:30 - 13:30 Workshop: Fodboldens Hule
      Hvad skal der til, for at de unge engagerer sig som frivillige? Hvor og hvordan møder klubberne potentielt nye frivillige? Og hvilke kompetencer har de unge, som de kan få lov at udvikle og anvende hos en fodboldklub? Vi byder velkommen til Fodboldens Hule, hvor deltagerne får lov at arbejde med konkret problemløsning og pitche deres idéer foran et dommerpanel bestående af kompetente navne fra fodboldens - og frivillighedens verden.
      14:00 - 15:00 Streetfodbold-turnering
      Udgør du og dine venner UFM's bedste fodboldhold? Så kom og blær jer overfor de andre deltagere. Vær med i DBU's turnering som spiller, træner, waterboy, heppekor eller noget helt femte. I står for at finde jeres dreamteam, holdnavn og vi sørger for speak, publikum og jubel!
      15:00 - 16:00 Afslutning af Ungdommens Folkemøde
Cookies policy