• Anklagemyndigheden

    Kom forbi anklagemyndighedens telt og hør om store emner som forbrydelse og straf. I vores telt kan du teste din viden om digitale krænkelser og se, om du kender svaret på spørgsmål som ”Er det børneporno, hvis du deler et nøgenfoto af din 17-årige kæreste, når hun har givet dig lov til det?” Du kan også tage en strafferetsquiz eller prøve vores anklagerbrætspil, hvor du og dine venner kan dyste om, hvem der først består anklageruddannelsen. På vores straffesags-speed-dates kan du møde alle aktørerne i straffesagskæden, dvs. politibetjenten, anklageren, forsvarsadvokaten, dommeren og fængselsbetjenten. Her får du en enestående mulighed for at få stillet din nysgerrighed i forhold til at arbejde med strafferet i praksis – helt fra forbrydelse til afsoning. I teltet kan du også møde anklagere til en snak om retfærdighed, og hvad det vil sige at føre sager i retten på statens vegne. Du vil bl.a. kunne møde anklageren, der havde Ubådssagen i landsretten, og hvem ved – måske dukker endda selveste rigsadvokaten op og hilser på! Vores aktiviteter er for alle, og vi håber at se dig i vores telt.

    Aktiviteter i stadepladsen
    .
     Om os
    I anklagemyndigheden arbejder vi hver dag med at skabe retssikkerhed og sikre, at straffesager altid bliver behandlet på en retfærdig måde. Vores kerneopgave er at retsforfølge strafbare forhold, og vi bidrager til, at Danmark er et af verdens førende retssamfund. Vi sørger for, at skyldige bliver draget til ansvar, og at uskyldige ikke bliver retsforfulgt. Vi er fordelt over hele Danmark, men er én samlet organisation – grundfæstet i dybe værdier med høje idealer om objektivitet, uafhængighed og integritet.

    Stadeholdere til følgende sessioner
    • 10:00 - 11:00 Speed date: Fra forbrydelse til fængsel
      Har du altid ønsket dig at høre, hvordan hverdagen ser ud for en politibetjent, der arbejder i hårde miljøer? Eller hvordan det føles at føre sager i retten som anklager? Har du svært ved at forstå, hvordan man kan forsvare en drabsmand? Vil du høre en dommer fortælle, hvordan hun vurderer, hvad en forbryder skal have i straf? Og hvordan mon hverdagen ser ud, når man er fængselsbetjent i de danske fængsler? Kom med på speed date med straffesagskædens aktører og få en enestående mulighed for at komme helt under huden på dem, der til daglig arbejder med straffesager fra forbrydelse til fængsel.
      14:00 - 15:00 Mød anklageren fra Ubådssagen
      Senioranklager Kristian Kirk har været anklager i en lang række ekstraordinære sager, der har haft stor mediebevågenhed. Kristian Kirk møder til daglig i landsretten, hvor han på vegne af anklagemyndigheden skal sikre, at skyldige bliver retsforfulgt og uskyldige går fri. I 2017 førte han blandt andet terrorsagen mod Kundby-pigen, ligesom han sidste år varetog ankesagen mod Peter Madsen i landsretten. En sag hele verdens øjne hvilede på. Kom og hør Kristian Kirk fortælle om jobbet som anklager, hvordan det føles at arbejde med grusomme forbrydelser, og hvordan man holder fast i sig selv, når man står midt i en mediestorm.
    • 12:30 - 13:30 Mød anklageren fra Ubådssagen

      14:00 - 15:00 Speed date: Fra forbrydelse til fængsel
      Har du altid ønsket dig at høre, hvordan hverdagen ser ud for en politibetjent, der arbejder i hårde miljøer? Eller hvordan det føles at føre sager i retten som anklager? Har du svært ved at forstå, hvordan man kan forsvare en drabsmand? Vil du høre en dommer fortælle, hvordan hun vurderer, hvad en forbryder skal have i straf? Og hvordan mon hverdagen ser ud, når man er fængselsbetjent i de danske fængsler? Kom med på speed date med straffesagskædens aktører og få en enestående mulighed for at komme helt under huden på dem, der til daglig arbejder med straffesager fra forbrydelse til fængsel.
      15:00 - 16:00 Afslutning af Ungdommens Folkemøde
Cookies policy