• Ole Hammer

    Ole Hammer har været i LEGO Gruppen siden november 2020 i rollen som Director, Government and Public Affairs med fokus på Danmark. I denne rolle dækker han forholdet til de politiske partier, ministerier og erhvervs- og brancheorganisationer, herunder Legebranchen som han siden sommeren 2021 har været formand for. Han dækker desuden også kontakten til Udenrigsministeriet, dets netværk af ambassader over hele kloden – og relationer til udenlandske ambassader i Danmark.

    Inden han tiltrådte stillingen hos LEGO Gruppen, arbejdede han knap 5 år som leder af Venstres partisekretariat i - og primær rådgiver for Venstres medlemmer af - Europa-Parlamentet. Det var efter godt 12 år som politisk rådgiver for Udenrigsministeriet, EU og NATO på Balkan. Han har en baggrund som sprogofficer i russisk og kaptajn af reserven i Hæren – og har øvrigt masteruddannelser fra både CBS og University of Warwick på CV’et.
     

    Taler til følgende sessioner
    • 11:00 - 12:00 90 års Leg og Læring i LEGO Koncernen - Vejen fra snedkeriet til metaverset?
      Ole Hammer, Director, Government & Public Affairs hos LEGO, kommer og fortæller om LEGO's transformation: Hvordan LEGO kunne formå at gå fra underskud på driften til vækst og overskud og efterfølgende at formå at blive verdens største og førende. Ole Hammer vil gøre os klogere på de væsentligste faktorer bag denne forvandling, og herunder hvorledes kulturen ændrede sig hos LEGO. Derudover vil Ole Hammer se ud i fremtiden og komme med sine vurderinger af retail contra online handel.
Cookies policy