-
Breakout: Fremtidens Bolig
Fremtidens vindere er dem, der formår at omstille sig til kontinuerligt øgede krav og regulering, og samtidigt forstår at indfri beboernes ønsker og behov. Byggerierne skal leve op til en masse krav og reguleringer – og der bliver kun flere i fremtiden. På boligområdet skal man derfor kunne omstille sig og tænke bæredygtighed ind i alle processer, for at være med på vinderholdet. Men man må stadig ikke miste taget med dem det hele handler om: beboerne. Og bekymrer de sig overhovedet om bæredygtighed?
Stadsarkitekt Camilla van Deurs vil fortælle, hvad hun tænker er vigtigt, når man skal bygge bæredygtige boliger med beboerne i fokus. Nicole van der Star fra NREP og Christina Holberg Fenger fra Balder fortæller om nye strategier og indsatser, der skal forene regulering og ønsker fra beboerne. Rasmus Juul-Nyholm fra Home.Earth er moderator.
Der er begrænset antal pladser på hver breakout - tilmeld dig derfor hurtigt, hvis du vil være sikret en plads på din favorit.
Vi tør dog godt love, at alle tre breakouts bliver spændende og relevante. Så overvej gerne at tilmelde dig en breakout, med et segment du måske ikke kender så godt.