• Carlsberg Byen

    Carlsberg Byen er en ny bydel i smørhullet mellem Frederiksberg, Vesterbro og Valby, der bygges på det område, der engang husede Jacobsen-familiens bryggerier. Vi bygger 3.100 nye, moderne lejligheder og rækkehuse, arbejdspladser til 12.000 mennesker, skoler og kulturinstitutioner side om side med de gamle, fredede bygninger fra bryggeritiden, som vi både værner om, transformerer og lader os inspirere af i den nye arkitektur.

    Carlsberg Byen står færdigbygget i 2024 og vil da være fordelt på 50 % boliger, 35 % butikker og erhverv og 15 % kultur, idræt og institutioner.