6. november 2019

Gyldendal

København K

Matematiklærerens eftermiddag

14:00 - 17:00
Program

Fælles indledende oplæg: Algebra på de yngste klassetrin - Hvad, hvordan og hvorfor?
v/Thomas Kaas og Heidi Kristiansen
 
Tidligere har algebra først og fremmest været forbeholdt de ældste klassetrin, men i de nyeste læseplaner er algebra beskrevet som et fagområde, der spiller en rolle allerede fra 1. klasse. I oplægget vil der gives begrundelser for at arbejde med ’tidlig algebra’ og konkrete bud på aktiviteter, der kan høre til i en tidlig algebraundervisning. Oplægget bygges dels på forskningslitteratur og dels på deres eget udviklings- og forskningsprojekt om tidlig algebra i 2. og 3. klasse.

Vælg en af disse tre workshops:

1. Indskoling

v/Heidi Kristiansen
Workshoppen sætter fokus på, hvordan elever i indskolingen gennem undersøgende arbejde både kan udvikle deres færdigheder og deres begrebsforståelse knyttet til området tal og algebra. Hvad gør vi med dem, der tæller på fingre? Hvad gør vi med dem, der skal udfordres? Hvordan kan vi kvalificere fælles samtaler i klassen om undersøgende aktiviteter, så de styrker elevernes læring?
Workshoppen veksler mellem korte oplæg, aktiviteter til indskolingen og diskussioner.

2. Mellemtrin
v/Ole Freil
Hvordan kan elever på mellemtrinnet komme til at arbejde undersøgende og eksperimenterende med fokus på tal og algebra. Hvad karakteriserer den gode undersøgende opgave?
Workshoppen veksler mellem korte oplæg og fordybelse i aktiviteter, som giver elever på mellemtrinnet mulighed for at arbejde undersøgende. Vi samler op på aktiviteterne og diskuterer differentieringsmuligheder og måder at organisere undervisningen på. 

3. Udskoling
v/Rikke Teglskov
I afgangsprøverne skal eleverne både mundtligt og skriftligt kunne gennemføre matematiske undersøgelser. Workshoppen ser på, hvordan man kan arbejde med at skabe struktur på undersøgelser i matematikundervisningen, og hvordan man kan inddrage strukturer fra den formative feedback som støttende stillads for elevernes arbejde. Der vil være praktiske eksempler på undersøgelser og praktiske eksempler på strukturer og skabeloner, du kan bruge i din egen undervisning. 


I pausen vil der være mulighed for at tage et kig på vores bogudstilling, med relevante udgivelser inden for fagområdet, samt købe udvalgte bøger med 20% rabat. Se mere under fanen "Bogsalg"​
 

TILMELDING


Der er et begrænset antal pladser på kurset, så husk at melde afbud, hvis du bliver forhindret i at deltage.
Hvis vi ikke har fået dit afbud inden kursusstart, fakturerer vi dig for 150,- kr., efter kurset.

Når du tilmelder dig et arrangement, indsamler vi – afhængigt af det pågældende arrangement – dine kontaktoplysninger
samt oplysninger om dit navn, stilling, ansættelsessted, madpræferencer og valg af workshop.
Vi behandler kun disse oplysninger i det omfang, det er nødvendigt for at gennemføre det pågældende arrangement.
Der vil blive taget stemningsbilleder til brug af markedsføring af det enkelte arrangement.

Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger her:

https://gyldendal-uddannelse.dk/kundeservice/persondatapolitik
Sidste dag for tilmelding er overskredet. Kontakt venligst arrangøren

FIND VEJ

Gyldendal

Klareboderne 3, 1115 København K

Cookies policy