-
Stenstrup Maskinfabrik
Stenstrup Maskinfabrik har siden 1978 specialiseret sig i at udvikle og producere sliddele af høj kvalitet til landbruget. Kravene til bedre holdbarhed af sliddele til landbrugsmaskiner, har gjort at fabrikken i dag, i samarbejde med sin stålleverandør har udviklet specielle stålkvaliteter til fremstilling af jordbearbejdende sliddele. For at kunne opnå den maksimale slidsstyrke, har fabrikken selv udviklet og fremstillet de nødvendige termostatstyrede hærdeovne og fremstår derfor i dag som specialist indenfor hærdning. Stenstrup Maskinfabrik har gennem årene opkøbt FMA, Ugerløse Maskinfabrik og Marsk Stig Maskinfabrik som vi i dag producerer dele til. Vi har gennem 40 år opbygget vor egen eksportafdeling, og eksporterer i dag “World Wide”.