• Heidi Alstrup

    Arbejds- og organisationspsykolog, CRECEA

    Taler til følgende sessioner
    • 11:45 - 13:00 Den glemte recovery proces
      Recovery betyder ”at komme sig” og begrebet er ofte forbundet dels med en tilgang til psykisk lidelse og misbrug, der understreger og understøtter en persons potentiale for, at komme sig og blive rask igen. Dels er begrebet associeret med en proces, der bygger på principperne om en relationel, samskabende praksis sammen med borgere og deres familie og netværk. 
      I arbejdet med udvikling af en recovery-orienteret proces rettet mod inddragelse af borgerne, må de professionelle ofte gennemleve et parallelt recovery-forløb, hvor de gen-humaniserer sig selv, ved at vikle sig ud af gamle – ofte tavse – praksisser. De professionelle konfronteres med temaer, der kan være barske for den enkelte at forholde sig til, som for eksempel: 
      • Objektiveringen af borgeren gennem diagnostiseringens logikker
      • Faglig og menneskelig forråelse
      • Magtanvendelse – fysisk som medicinsk
      Det er derfor vigtigt, at arbejdet med medarbejdernes parallelle recovery-proces indtænkes i al socialt arbejde, så alle parter kan komme sig og der kan genskabes en humant samspil, hvor mennesker hjælper mennesker med at få det godt sammen. 

      På workshoppen introduceres deltagerne til tankerne og metoderne i ”den genoprettende tilgang” som en konkret praksis, der gør det muligt for de professionelle på linje med borgerne at komme sig og genvinde et professionelt ståsted. Vi vil med workshoppen gerne inviterer deltagerne ind i undersøgende univers, hvor vi i fællesskab drøfter spørgsmål som: 
      1. Hvordan kan man med metoder fra det genoprettende paradigme skabe rum, hvor de fagprofessionelle får mulighed for at dele tanker, følelser og oplevelser ifm. erkendelsen af at tidligere praktiserede arbejdsformer eks. har båret præg af forråelse? 
      2. Og hvilke potentielle rehabiliterende effekter kan et sådan rum have for oplevelsen af arbejdsglæde, mening og forståelse for de professionelle.  
Cookies policy