• Mathias Bruhn Lohmann

    Udviklingschef, SUS - Socialt Udviklingscenter

    Taler til følgende sessioner
    • 14:00 - 15:15 Opgang til opgang
      Workshoppen handler om projektet ”Opgang Til Opgang” som er beliggende her i Gellerup.

      Projektet er stærkt inspireret af relationel velfærd og har afprøvet en ny tværfaglig og helhedsorienteret beskæftigelsesindsats med fokus på HELE familien.
      10 medarbejdere fra 5 forskellige forvaltninger har i de sidste 4 år arbejdet tæt sammen med 62 familier med henblik på at øge deres tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked og forbedre deres trivsel, sundhed og netværk.

      Indsatsen ophører som projekt 1. juli 2023 og overgår herefter til almindelig drift i Aarhus kommune.

      På workshoppen vil Pernille der er daglig leder og Mathias fra SUS – Socialt udviklingscenter, der har været med hele vejen som udviklings- og evalueringspartner, fortælle om de erfaringer og den viden der er skabt i projektet, både om betydningen af en relationel tilgang og betydningen af at arbejde helhedsorienteret og tværfagligt.
      Og fortællingerne vil både handle om det vi lykkedes med, det vi har bøvlet med og måske nogle anbefalinger.
       
    • 13:30 - 14:45 Kollektive ungebudgetter
      SUS - Socialt Udviklingscenter har i samarbejde med Herning Kommune, Randers Kommune og Grundfos Fonden sat gang i det første forsøg i Danmark med kollektive, borgerstyrede budgetter. I de kommende år vil en stor gruppe unge få tildelt budgetter på op til 60.000 kr. som de i mindre grupper må forvalte som de vil - så længe det på sigt kan føre dem tættere på job og uddannelse. På workshoppen fortæller Mathias om baggrunden for initiativet, der bunder i en hhv. forsknings- og praksisbaseret tro på borgerstyrede budgetter som en stærk vej til indflydelse og forandring for borgere i udsatte positioner. Kollektive ungebudgetter bygger således både på SUS' og Aarhus Kommunes tidligere projekt, Langtidsledige tager teten, der var det første forsøg i Danmark med personlige, borgerstyrede budgetter. Men også på bemærkelsesværdige resultater i en lang række lande verden over. Dette vidensgrundlag kalder samlet set på en langt mere åbensindet og systematisk udforskning af tilgangen i hele Norden. Kom og tag del i diskussionen om mulighederne i denne interessante, men også kontroversielle måde at bedrive velfærd på. 
       
Cookies policy