• Søren Peter Dalby Andersen

    KlimaZirkus

    Uddannet folkeskolelærer og siden talentvejleder, PD i naturfagsdidaktik og Master innovation og ledelse på Aarhus Universitet og CBS. Har i de seneste 15 år arbejdet som folkeskolelærer, hvor han har undervist i indskoling, mellemtrin og udskoling. På baggrund af sine praksiserfaringer har han skrevet bogen ”Projektbaseret læring og innovation i en åben skole” Yderligere har han været del af en skoleledelse, kommunal konsulent, projektleder i Astra og didaktisk ekspert i OECD-projektet Future of Education and Skills 2030.

    Taler til følgende sessioner
    • 11:10 - 12:30 PBL i indskolingen - fantastisk leg og dyb alvor

      0.- 4. klassetrin

      På baggrund af praksisforløb introduceres du til en didaktisk og pædagogisk ramme, som kan anvendes direkte i din planlægning, gennemførelse og evaluering af PBL-forløb.
      Workshoppen har fokus på:

      • Praksisnær didaktik og konkrete eksempler på diverse PBL-forløb, som du kan inddrage i din egen undervisning.
      • Samspillet mellem pædagogerne og lærerne i PBL-forløb

      Yderligere gennemføres øvelsen ”Min barndomspassion”. Formålet med øvelsen er at vi på baggrund af jeres barndomspassion undersøger mulighederne for at lave et projekt ud fra den passion.
      I den forbindelse skal du medbringe et objekt som minder dig om din barnsdomspassion – det kan også være et barndomsminde.

      Deltager du i workshoppen får dit team bogen ” ”Projektbaseret læring og innovation i en åben skole”.
      Du kan finde inspiration Her

      13:25 - 14:45 PBL for alle!

      4 K’er (21.århundreders kompetencer) 

      PBL for alle! 
      Hvordan laver man PBL-undervisning for alle elever, - også dem i udsatte positioner? 
      Projektundervisningen har et rygte for at være rodet, flyvsk og ustruktureret, hvilket kan være en for stor udfordring for nogle elever. I denne workshop ser vi på, hvordan man kan strukturere undervisningen med tydelige opgaver, mål og skabeloner. På en måde så, eleverne bliver mere selvkørende, og der skabes mere overblik og ro.
      Vi ser også på, hvordan man kan arbejde med udvikle et fælles sprog om de 21.århundredes kompetencer og i praksis reflektere og vurdere elevers færdigheder inden for de 4 k’er.
      På baggrund af praksisforløb introduceres du til en didaktisk og pædagogisk ramme, som kan anvendes direkte i din planlægning, gennemførelse og evaluering af PBL-forløb.
      Du kan finde inspiration Her

Cookies policy