• Morten Samsø Schmidt

    Videnspot

    cand. mag i Pædagogik og uddannelsesstudier og historie fra Roskilde Universitetscenter. Derudover er han uddannet lærer fra N.Zahles seminarium. Morten har en Master i IKT og læring fra Aalborg Universitet og er optaget af, hvordan it skal være en del af undervisningen i grundskolen. Han har primært haft sit arbejdsområde inden for grundskoleområdet, hvor han desuden har været praktikkoordinator og it-vejleder. Derudover er han med i censorkorpset på Professionshøjskolerne, hvor han er tilknyttet som censor inden for fagområderne praktik, historie og bachelorprojekter. Morten er medejer af virksomheden Videnspot.

    Taler til følgende sessioner
    • 13:25 - 14:45 Det gode gruppearbejde

      0.- 4. klassetrin

      En velfungerende gruppe er en gruppe, der formår at fokusere på opgaveløsningen såvel som gruppens trivsel. Derfor kan det være en god idé, at gruppen både forholder sig til, hvordan den skaber ny viden, god stemning og arbejdslyst. På workshoppen vil vi tage udgangspunkt i bogen “Det gode gruppearbejde”, hvor vi sætter fokus på, hvorfor eleverne skal lære at samarbejde og hvordan. Vi ser nærmere på læreren som didaktisk designer, facilitator og vejleder, og hvordan læreren rammesætter forløb med problembaseret læring. Derudover kigger vi nærmere på, hvordan læreren sikrer et udviklende gruppearbejde. Her præsenterer vi forskellige redskaber, der støtter eleverne i at udvikle deres samarbejdskompetencer.

Cookies policy