Anvendelse af cloudløsninger i det offentlige – muligheder og barrierer?

Aarhus - 6. marts 2020, kl. 09.00 - 11.30

6. marts 2020

Hvilke muligheder og barrierer – såvel juridisk som kommercielt – er der i anvendelse af cloudløsninger i det offentlige?


I november 2019 udgav Digitaliseringsstyrelsen en vejledning om brug af cloudservices for offentlige myndigheder med henblik på at gøre det lettere for offentlige myndigheder at tilvælge brugen af cloudservices.

Men på trods af vejledningen er der fortsat et stort fortolkningsrum for den enkelte myndighed. Så hvornår kan de offentlige myndigheder anvende cloudservices, og hvornår giver det mening?

Vi vil på dette event dykke ned i de muligheder og barrierer – såvel juridisk som kommercielt – der er i offentlige standardkontrakter.

 

På eventet vil følgende emner blive berørt:
 

  1. De forskellige typer af cloudløsninger

  2. Muligheder og barrierer for brugen af cloudløsninger i offentlige it-udbud

  3. Gennemgang og analyse af datatilsynet afgørelse af 22. januar 2020 vedrørende brug af ServiceNow

 


Fredag den 6. marts 2020, kl. 09.00 - 11.30
Afholdes hos: Systematic
Søren Frichs Vej 39, 8000 Aarhus C

 


Arrangementet udbydes i samarbejde med DAHL Advokatfirma og faciliteres af Thomas Grønkær, advokat/partner i DAHL og Heidi Hoelgaard Sørensen, specialistadvokat i DAHL.
 

Thomas Grønkær
Thomas Grønkær er certificeret IT-advokat og rådgiver både private leverandører og offentlige myndigheder om it-udbud, herunder udbudsprocesser, kontraktgrundlag og evaluering af tilbud.

 

Han har stor erfaring med at udarbejde kontraktgrundlag, udarbejde og kvalitetssikre udbudsmateriale og tilbudsmateriale samt i at deltage i kontraktforhandlinger. Thomas Grønkær underviser desuden i udbudsret, specifikt om gennemførelse og deltagelse i IT-udbud.
 

Endelig har Thomas Grønkær også stor erfaring med at føre sager ved Klagenævnet for Udbud, domstolene og Voldgiftsretten.
 

Heidi Hoelgaard Sørensen
Heidi Hoelgaard Sørensen fra DAHL er specialiseret i persondatabeskyttelse og har tidligere haft en stilling som nordisk chefjurist hos en af verdens førende dataindsamlings- og datadistributionsvirksomheder.

 

Heidi rådgiver inden for alle aspekter af databeskyttelsesretten og har stor praktisk erfaring med bl.a. inspektions- og klagesager hos Datatilsynet, samt krisehåndtering i forbindelse med brud på datasikkerheden.

 

Sidste dag for tilmelding er overskredet. Kontakt venligst arrangøren