IT-udbud med forhandling

Onsdag den 24. april 2019, kl. 09.00 12.00

Med vedtagelse af udbudsloven, som fik virkning fra 1. januar 2016, så er det blevet muligt for offentlige myndigheder og virksomheder at udbyde anskaffelse af it-løsninger efter udbudsformen Udbud med forhandling, hvilket mange myndigheder også har taget til sig. Denne udbudsform giver også rigtig god mening ved gennemførelse af udbud af it-løsninger til det offentlige.
 

  • Men hvad er egentlig rammen for gennemførelse af udbud med forhandling?
  • Er der nogle formkrav til gennemførelse af en sådan proces?
  • Må udbyder eksempelvis sætte de enkelte tilbudsgiveres tilbud op mod hinanden, herunder i forhold til forhandling af pris?
  • Har udbyder ret til at foretage ændringer af udbudsmaterialet undervejs i udbudsprocessen, herunder mindstekrav i udbuddet?

Det er nogle af de spørgsmål, som vi sætter fokus på ved dette morgenmøde om IT-udbud med forhandling.

Kom og hør 
Thomas Grønkær
, advokat/partner i DAHL Advokatfirma, give input om faldgruberne og opmærksomhedspunkterne som IT-leverandør. Du får praktiske og juridiske tips og tricks ved deltagelse i et udbud med forhandling.
 

Onsdag den 24. april 2019, kl. 09.00 - 12.00
Børsen, Slotsholmsgade, 1217 København K

Der er registrering, netværk og morgenmad fra kl. 08.30

 

Morgenmødet udbydes i samarbejde med DAHL Advokatfirma og faciliteres af Thomas Grønkær, advokat/partner i DAHL.

Thomas Grønkær er certificeret IT-advokat og rådgiver både private leverandører og offentlige myndigheder om it-udbud, herunder udbudsprocesser, kontraktgrundlag og evaluering af tilbud. 

Han har stor erfaring med at udarbejde kontraktgrundlag, udarbejde og kvalitetssikre udbudsmateriale og tilbudsmateriale samt i at deltage i kontraktforhandlinger. Thomas Grønkær underviser desuden i udbudsret, specifikt om gennemførelse og deltagelse i IT-udbud. 

Endelig har Thomas Grønkær også stor erfaring med at føre sager ved Klagenævnet for Udbud, domstolene og Voldgiftsretten.

 

Vi afholder også mødet i Aarhus den 7. maj 2019 - tilmeld dig her