• Bekey A/S

    Bekey er Danmarks ledende leverandør af sikre, digitale adgangsløsninger, der gør hver dag smartere for både professionelle og private. Vi fokuserer på at skabe innovation inden for områder, hvor den fysiske nøgle nemt kan erstattes med en mere sikker og digital løsning.  

    Bekey giver plejepersonalet i kommunen nem og sikker digital adgang helt ind i borgernes hjem, uden behovet for fysiske nøgler – uanset om den låste dør er til en opgang, lejlighed eller et hus. 

    Med Bekey sparer kommunen al den tid og administration, der i dag bruges på at håndtere fysiske nøgler. Det giver grundlag for at optimere processer og anvende ressourcerne mere effektivt. 

    I stedet for at medarbejderne fx bruger tid på at lede efter den rigtige nøgle eller kører forgæves, fordi en nøgle mangler, kan den dyrebare tid bruges hos borgerne. Det letter hverdagen og fjerner en hyppig kilde til frustration og stress samt øger trygheden for den enkelte borger og minimerer risikoen for tricktyveri og indbrud. 

    Kun personer med et ærinde får adgang til opgang og lejlighed med Bekey. Det er altid muligt at spore præcis, hvem der har anvendt Bekey til at lukke sig ind og hvornår. 

    Bekey er installeret i hver anden låste opgang i Storkøbenhavn og der kommer hele tiden flere til. I 2022 faciliterede vi 15 millioner autoriserede døråbninger for mere end 50.000 brugere i Danmark og Norge. Bekey har hovedkontor i Søborg og ejes af North Media A/S. 

Cookies policy