• Jesper Bo Jensen

    Direktør, Center for fremtidsforskning

    Uddannelse
    Jesper Bo Jensen er uddannet forsker med en ph.d. i statskundskab og postdoctorate studier fra Stanford University. Mange års undervisning af blandt andet humanister i statistik har dog gjort ham til en strålende formidler, der gerne påtager sig opgaver, der ser umulige ud fra starten.

    Han har mange års erfaring i strategisk planlægning i den finansielle sektor og med strategisk tænkning for en lang række større og mindre danske virksomheder og offentlige institutioner. Han har også stået for en del analyser af fremtiden udarbejdet for ministerier, regioner, amter og kommuner.

    Fokus og erfaring
    Jesper Bo Jensen er forfatter til en række bøger og har gennem årene skrevet et utal af artikler til tidsskrifter, aviser og antologier. En del kan læses på siden med Fremforsks artikler.

    Det er mennesker, der er den usikre faktor i fremtiden. Alt det andet - herunder den teknologiske udvikling - har vi nogenlunde check på indenfor de nærmeste 10-25 år. Men mennesker ændrer retning hele tiden. Det er omdrejningspunktet for Jesper Bo Jensens arbejde med fremtiden og kan genfindes i de emner, han er mest kendt for at arbejde med: Kunder og detailhandel, boligudviklingen, finansielle kunder, medarbejdere og ledelser, tidsånden, trends og nye tendenser, befolkningsudviklingen, tidsforbrug og den moderne familie.

    De globale tendenser er et andet interesseområde. Både de overordnede geopolitiske, de regionale og de erhvervsmæssige danner grundlag for meget af Jesper Bo Jensens arbejde. Med en fortid som forsker i globale banksystemer og centralbanker er de store sammenhænge af stadig interesse. Dertil kommer magtbalancer, politik og de ændrede relationer mellem de hastigst voksende økonomier i østen og de gamle systemer i Europa og USA.

    Forfatter til flere bøger - senest Parcelhuset i fremtiden (2008)

    Øvrige bøger:

    • Future consumer tendencies and behavior(2007)
    • Langt ude? Essays om fremtiden (2007)
    • Midt i en mellemtid (2001)

    • 14:35 - 15:20 Hvad bringer fremtiden?
      15:50 - 16:35 Paneldebat faciliteret af Kurt Strand
Cookies policy