• AVOS A/S

    AVOS er en af verdens ældste og mest velrenommerede, familieejede virksomheder inden for metalbranchen. Vi ejes og ledes af Anders og Thomas Vølund og blev etableret tilbage i 1853 af brøderenes tip-tip oldefar. Anders og Thomas er 6. generations ejer af AVOS i lige linje.

    Hos AVOS har vi i den grad udviklet os gennem årene. Fra at lave hestesko i essen, fremstiller vi i dag de mest krævende emner med avancerede computerstyrede maskiner. Vi er stolte af vores lange historie og har i mange år haft fokus på orden, kvalitet, fleksibilitet og et godt arbejdsmiljø. Det har givet os et værksted, fordelt på to lokationer, som er helt opdateret og tætpakket med højteknologisk udstyr, til at imødekomme vores kunders forespørgsler og ønsker.

    En ting har aldrig ændret sig gennem tiden - God kvalitet og godt håndværk.

    Vi ønsker at tilbyde de bedste løsninger til vores kunder, og har derfor valgt at lade os certificere i henhold til EN ISO 9001, EN ISO 3834-2 og EN 1090. Med disse certificeringer er vi i stand til bl.a. at producerebygningsstål op til udførelsesklasse 4 (EXC4).

    Som noget helt specielt, og med lang erfaring, udfører vi hos AVOS både pladebearbejdning, spåntagning, svejsning og konstruktion, hvilket giver os kompetence til at løse stort set alle opgaver i sort og rustfrit stål samt metaller og plast.

    Vi kan derfor tilbyde at varetage hele processen fra idé til færdig løsning og levere slutdokumentation efter kundes ønske. Vores fremstillingsportefølje indeholde alt fra avancerede hydrauliske maskiner, til simple maskinkomponenter.

    Kunden kan enten selv levere tegninger, eller overlade konstruktionen til os. Vi konstruerer i Inventor 3D, og modellerne bruges direkte i produktionen. Både flamme- og plasmaskæremaskiner, drejebænke og bearbejdningscentre benytter 3D modellerne direkte, som udgangspunkt for maskinprogrammerne.

Cookies policy