-
Videncenter for digital handel
Videncenter for digital handel
Videncenter for digital handel er et nationalt videncenter for digital handel, der kom til verden i oktober 2017 på initiativ fra de danske erhvervsskoler. Målet er at gøre alle elever på erhvervsuddannelserne dygtige til at håndtere udviklingen inden for digital handel og matche de aktuelle kompetencer, som virksomhederne efterspørger.
I dag handler over 84% af danskerne online. Men de 5 mest anvendte online butikker er udenlandske. Hvordan kan vi sikre at danske virksomheder kan konkurrere med kinesiske og tyske webshops?
Én af udfordringerne er, at danske virksomheder mangler medarbejdere med digitale handelskompetencer.
Derfor er videncentret sat i verden. For at bidrage til, at vi får en ny generation af digitale købmænd, der kan skabe værdi i virksomhederne.
På videnscenterportalen.dk/dh kan du se kommende arrangementer og workshops, følge med i videncentrets arbejde og se undervisningsforløbene.
Videncentret holder til på Aarhus Business College i Aarhus.