Der er lukket for tilmeldinger. Skriv til Ditte Møller Kjeldsen på mail dmk@itb.dk for at komme på venteliste.
 



Torsdag den 28. marts fylder vi børssalen til bristepunktet når vi inviterer til
 

IT-Branchens årsmøde 2019

 


Årsmødet er samlingspunkt for alle medlemmer af IT-Branchen. Det er den bedste mulighed for at møde både kolleger og mulige forretningspartnere. Der er netværk, inspirerende oplæg og aktuelle debatter på programmet.
 

Deltag i årsmødet og mød bl.a.

 
  • Iværksætter og investor samt formand for regeringens iværksætterpanel Tommy Andersen, som vil stille skarpt på barriererne for iværksættere og vækstvirksomheder – og give bud på løsningerne.
  • Erhvervsminister Rasmus Jarlov, som vil gøre status over regeringens digitale strategi og løfter – måske – sløret for, hvad der er på vej.
  • Dennis Poulsen, CEO for vækstkometen Valuer.ai, der netop har vundet prisen som ”Best Newcomer 2018” ved Nordic Startup Awards. Valuer.ai er en platform baseret på AI teknologi, der matcher innovative startups med etablerede virksomheder og investorer, så der bliver skabt det bedste grundlag for vækst og succes.
  • Stephen Alstrup, CEO for det innovative SupWiz, der for nyligt har modtaget Innovationsfondens Grand Solutions pris. SupWiz er en platform der fokuserer på at levere kundeservice og support via AI og machine learning, så du som virksomhed kan strømline og effektivisere dine processer.
  • Cecilie Waagner Falkenstrøm, AI kunstner og stifter af Artificial Mind, som vil sætte fokus på AI’s etiske og eksistentielle perspektiver. Cecilie arbejder med at inkorporere ”new media” i hendes værker, som har været udstillet i flere dele af verdenen.


Dagen bliver modereret af Esben Bjerre, som bl.a. er kendt fra Monte Carlo. Esben vil sørge for at bringe os gennem dagens tætpakkede program med god energi, og mon ikke også et godt grin?


Talk & tapas
 

Efter årsmødet er der mulighed for at netværke videre over et godt glas vin og lidt tapas. Her afslører vi også vinderen af IT-Prisen 2019. Årsmødet er gratis, men hvis du ønsker at deltage i Talk & Tapas er der en deltagerbetaling på 250,-.



Vi glæder os til at byde dig velkommen!
 


 

Inden årsmødet afholdes der kl. 14.00 – 15.00 IT-Branchens årlige generalforsamling, som er åbent for alle medlemmer. Læs mere her

15:30 - 16:00
Registrering & netværk
16:00 - 16:08
Velkomst
v/ Birgitte Hass, Adm. direktør, IT-Branchen
16:08 - 16:10
Dagens program
v/ moderator Esben Bjerre

Digitalisering booster innovation og vækst i Danmark. Det er både toppolitikere, analytikere og ledere i det offentlige og private efterhånden helt enige om. Men hvad er de danske digitale styrker, som vi skal satse på? Og hvad gør vi ved den mangel på især kompetencer og kapital, der hæmmer væksten i it-branchen?

 
16:10 - 16:20
Styrket adgang til talent, mere risikovillig kapital og bedre iværksætterkultur
v/ Tommy Andersen, Iværksætter, investor og formand for regeringens iværksætterpanel

Tommy vil stille skarpt på barriererne for iværksættere og vækstvirksomheder – og give bud på løsningerne.
16:20 - 16:30
Danmarks Digitale vækst
v/ Rasmus Jarlov, Erhvervsminister 

Erhvervsminister Rasmus Jarlov gør status over regeringens digitale strategi og løfter - måske - sløret for, hvad der er på vej.
16:30 - 16:45
Live interview & dialog
v/ Rasmus Jarlov og Tommy Andersen
16:45 - 17:15
Pause & networking
17:15 - 17:25
Business inspiration: Vækstkometen Valuer.ai
v/ Dennis Poulsen, Co-founder og managing partner, Valuer.ai
17:25 - 17:35
Business inspiration: Super innovative Supwiz
v/ Stephen Alstrup, Founder og professor, Supwiz
17:35 - 17:55
AI’s etiske og eksistentielle perspektiver
v/ Cecilie Waagner Falkenstrøm, kunstner og stifter, Artificial Mind
17:55 - 18:00
Afrunding
v/ Kim Nielsen, formand for IT-Branchen
18:00 - 20:00
Talk & Tapas
Talk og tapas for de tilmeldte

Efter årsmødet er der mulighed for at netværke videre over et godt glas vin og lidt tapas. Her afsløres også vinderen af IT-Prisen 2019.